3 Stemmebaseret interaktion - The Game Design Chronologist ...

Fysiksimulering sås i øvrigt ikke særligt ofte for 10 år siden, hvor de 2d-evner som
Nintendo DS besidder, var imponerende, men i dag anvendes fysiksimulering i stort set
alle 3d-spil. Dermed kan der argumenteres for, at jeg har anvendt gammel teknik på en ny
måde, hvad der jo var et af indie-principperne.
Igen kan prototypen klassificeres, for at afgøre om den er værd at teste
yderligere og for at få en idé om hvor langt i udviklingen spillet er.
• Breadth: 20%
o Mere af den tiltænkte funktionalitet er nu repræsenteret, om end ikke
sådan at spilleren kan se det. Koden giver flere muligheder, end der reelt
er tilgængelige i spillet.
• Depth: 45%
o Denne gang er der mere halvfærdig funktionalitet, hvorfor procenttallet er
mindre. Der er meget funktionalitet i koden, men for spilleren vil
prototypens depth virke lav.
• Look: 35%
o Den lånte grafik er udskiftet med mine egne kreationer, hvorfor spillets
tema og den endelige visuelle stil fremgår tydeligere.
• Interaction: 65%
o Interaktionsmæssigt har den forbedrede fysiksimulation gjort det lettere at
give input, og output virker mere troværdig. Talekommandoer fungerer
stadig ikke, men der er heller ikke blevet arbejdet med dem.
Med en lavere depth end tidligere, blev denne prototype, vurderet uegnet til brugertest.
Mere breadth har dog gjort ludic engineering mere effektfuld, og med tilføjelsen af
ninjaelever og træer som af spilmotoren kan tilføres spilverdenen dynamisk, har flere
blackbox-tests hjulpet med at sikre spillets stabilitet i f.eks. en spilverden med et
maksimalt antal træer. De mere kodenære whitebox-tests er i øvrigt blevet anvendt
igennem alle prototyper, og har løbende givet debug-informationer på maskinens øverste
skærm, hvor oversigtskortet endnu ikke er implementeret. Det er altid nyttigt at kende
f.eks. den nøjagtige hastighed af Sensei, eller at vide hvilket objekt koden mener han
kolliderer med, for at kunne sammenholde det med den faktiske situation i spilverdenen.
14.3 Nummer 3
I den forrige periode havde jeg studeret meget teori om talegenkendelse, så i denne sidste
periode skulle min egen genkender implementeres. Hertil kom designet af spillets
centrale mål og delmål, såsom hvervning af ninjaelever og muligheden for at ride på
pandaer. De nødvendige pragmatiske målinger skulle også implementeres, sådan at spillet
fik en viden om f.eks., hvorvidt Sensei kan se en ninjaelev. Til sidst skulle landskabet
dannes tilfældet, hvilket indtil videre betyder tilfældig placering af træer.
Arbejdet med talegenkenderen blev besværliggjort af mikrofonens kvalitet, og af at kun
udviklere i besiddelse af den officielle hardwaredokumentation ved hvordan lydniveauet
indstilles. Jeg fik den grundlæggende arkitektur på plads, sådan at frames kunne opfanges
101