3 Stemmebaseret interaktion - The Game Design Chronologist ...

interaktionen mellem spillerne og spillet. Det betyder, at i tilfældet skak, er objekterne nu
spillerne selv, mens attributterne er brikkerne de kontrollerer. De interne relationer er
spillernes interaktioner med spillet og hinanden, og miljøet er alle de umiddelbare
fysiske, psykologiske og kulturelle omgivelser der afgrænser spillet som f.eks. bordet de
sidder ved og deres mening om skak [Salen & Zimmerman, 2004, s51]. Tilsættes igen
begreber fra kapitlet sprog, er dette et semantisk syn på systemer.
Det sidste system ses hvis delene opfattes som et kulturelt system, hvor referencer eller
forbindelser til historien, subkulturer eller andre medier belyses. I skak vil objekterne da
være spillet selv, attributterne vil være spillets dele og informationer om hvornår og
hvordan de er designet. De interne relationer beskriver hvorfor de er designet som de er -
har styrkeforholdet mellem konge og dronning rod i historien, og ses den i brikkernes
udformning, eller kan forholdet mellem sort og hvid forklares med referencer til race
opfattelsen da spillet oprindeligt blev designet. Miljøet er hverken det enkelte spil skak
eller hvad der omgiver dette, men i stedet hele kulturen hvori spillet eksisterer [Salen &
Zimmerman, 2004, s52]. Tilsætter jeg endnu engang begreber fra kapitlet sprog, er dette
et pragmatisk syn på systemer.
Disse tre systemer eksisterer i ethvert spil, og kan bruges som udgangspunkt for både
designet af et nyt spil og analysen af et eksisterende. Det jeg finder interessant ved denne
opdeling, er at den på en overskuelig måde adskiller det der i praksis let flyder sammen
og bliver uhåndterbart. Det gør det muligt, at fokusere en analyse eller designproces på
bestemte facetter af spillet - tilmed på et teoretisk grundlag. Endnu mere interessant er det
at semestrets hovedemne sprog, faktisk er så tæt forbundet med spilteorien som den
ifølge Salen & Zimmerman ser ud. Et spil minder i høj grad om en lingvistisk struktur, i
det den også kan beskrives både syntaktisk, semantisk og pragmatisk. Lidt mere påtaget
kan de andre dele af en lingvistisk struktur, fonetik, fonologi og morfologi, også overføres
til det system der beskriver et spil - fonerne vil være objekterne, fonemerne vil være
attributterne og morfologiske regler ville kunne sidestilles med de interne relationer. Det
vil dog kræve en længere diskussion hvis jeg skulle argumentere for at det forholder sig
sådan, hvorfor jeg undlader at arbejde videre med denne observation.
Fra dette afsnit kan jeg ikke tage deciderede kvalitetskrav, men til gengæld er nogle af de
faktiske dele der skal designes blevet konkretiseret i form af objekter, attributter, interne
relationer og miljø. Disse ting adskiller sig som sådan ikke fra alle mulige andre
systemer, hvorfor jeg i næste afsnit vil se på det som for alvor gør spil til særlige
systemer - interaktiviteten - den direkte deltagelse i legen som systemet afgrænser.
4.4 Interaktivitet
Som design er interaktivitet et begreb der findes mange definitioner på, og det er da også
hvad Salen & Zimmerman indledningsvis studerer [Salen & Zimmerman, 2004, s58].
Resultatet af deres studier er ikke én, men fire definitioner på interaktivitet, der på fire
niveauer forklarer, hvordan begrebet omhandler den aktive deltagelse i et system. Den for
dette projekt mest interessante form for interaktivitet, er denne:
41