3 Stemmebaseret interaktion - The Game Design Chronologist ...

6 Systemudvikling
Systemudvikling er blevet beskrevet på mange måder, men to modsatrettede tilgange
udgør i dag de mest udbredte definitioner. Den traditionelle tilgang, hvor planlægning,
dokumentation, ledelse og en fast forudbestemt kontrakt mellem kunde og udvikler er
essensen, og den agile tilgang hvor interaktionen mellem udvikler og kunde, samt evnen
til hurtigt at reagere på ændrede krav vægtes højst.
De traditionelle systemudviklingsmetoder omfatter flere forskellige procesmodeller
[Pressman, 2000, k3], som f.eks. vandfaldsmodellen og spiralmodellen, og et utal af
forskellige teknikker til at håndtere hvad der ses som de fire centrale discipliner: analyse,
design, implementering og test. Eksempler på traditionelle teknikker er objekt orienteret
analyse og design (OOA&D), Unified Modeling Language (UML) og valideringstests.
De nyere agile systemudviklingsmetoder omfatter blandt andet eXtreme Programming,
Scrum og Feature-Driven Development, hvor især førstnævnte har opnået stor
udbredelse, mens selv enorme Microsoft har indført Scrum på flere større projekter
[eWeek.com, 11-11-2005]. Her er de centrale discipliner ikke længere analyse, design,
implementering og test, men derimod blot design og test. Design er dog blevet en proces
hvorunder det der traditionelt kaldtes analyse, design og implementering udføres. Tilmed
er test ikke blot noget der udføres efter implementering, men også før og under.
Der er altså markant forskel på traditionel og agil systemudvikling, hvad der ses tydeligst
på den figur jeg har lavet herunder. Den viser hvilket arbejde der forelægger indenfor de
forskellige discipliner, og hvad resultatet af arbejdet er.
Figur 7: Traditionel versus agil systemudvikling
50