Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter_20 ... - e-Dok

More documents

Recommendations

Info

14 Muligheder og ideer når appetitten er lille Flere muligheder og ideer Mange små måltider Spis eller drik 6-10 gange i løbet af dagen, da det kan være svært at spise og drikke så store portioner som vanligt. Ud over de normale hovedmåltider, bør du supplere med små mellemmåltider. Det kan være lettere at drikke sig til kalorier end at spise. Suppe, vælling, mælkeprodukter og proteinrige drikke samt andre flydende retter er velegnede, når appetitten er lille, da de kun giver en kortvarig mæthedsfølelse. Med suppe, yoghurt og mælk kan du dække dit energi- og proteinbehov selv over lange perioder. Gode råd Spis når du kan Spis, når du er mest veloplagt, eller når lysten til at spise opstår, fx lige inden sovetid, hvis du er vågen midt om natten eller tidlig morgen, så snart du vågner. Vent ikke til det bliver “spisetid”, da lysten så måske er væk. Sig ikke nej Sig ikke per automatik nej tak til det måltid eller mellemmåltid, du får tilbudt. Det kan resultere i en ond cirkel og et for stort vægttab. Samarbejd med personalet om at finde frem til en god løsning, så du får den ernæring du har brug for hver dag. Spis kold mad Hvis du har nemmere ved at spise kold mad, så gør det. Du kan sagtens dække dit energi- og proteinbehov med kold mad. Spis små portioner Du kan altid tage flere gange. Store portioner kan tage appetitten. Tips til mellemmåltid • Kakaodrik lavet af sødmælk og vanilleis • Varm kakao med flødeskum • Hjemmelavede eller færdigfremstillede protein- og energidrikke • Flødeis, fx Magnum • Desserter, også gerne de færdigfremstillede desserter fx risalámande, budding, Danone yoghurt, mælke snitte • Frugtgrød med piskefløde • Ymer, yoghurt eller koldskål • Kage • Franskbrød med smør og ost eller pålæg • Lille croissant med kyllingesalat • Et stort stykke brie 60% på en lille kiks • Et blødkogt æg, en lille omelet eller spejlæg • Røget laks på et lille stykke brød med dressing • Tynde gulerods- eller agurkestave med dip af cremefraiche 38% • En lille skål chips eller pomfritter med dip Anvend findelt mad Når appetitten er lille, er hakket eller findelt kød ofte nemmere at spise end hele kødstykker, da tyggearbejdet er mindre. Det samme gælder for tilbehøret. Prøv med kartoffelmos frem for kartofler og frugtgrød eller kompot frem for frisk frugt. Server godt med sauce Spytproduktionen er ofte nedsat, når appetitten er lille. Det kan give problemer, når maden skal synkes. Derfor er det godt at få rigelig med sauce. Mosede, blendede, legerede/flydende retter kan være lettere at spise. Syrligt tilbehør Syrlige madvarer stimulerer spytdannelsen og virker appetitvækkende. Eksempelvis kan syltede rødbeder, syltede agurker, frugtkompot, chutney eller sur/sød sauce serveres til det varme måltid.
En aperitif er en god ide Et lille glas rødvin, frugtvin, øl eller frugtjuice ½ time før måltidet kan stimulere din appetit. Drik først efter hovedmåltiderne Væske fylder op, drik derfor primært efter og imellem hovedmåltiderne. Tag andre sanser i brug Din appetit øges ved at maden dufter godt, ser farvestrålende ud og er anrettet pænt. Spis hyggeligt – lad andre lave maden Du kan få mere lyst til at spise, hvis der er: Luftet ud inden måltidet, en dug på bordet og en blomst, hjemme et tændt stearinlys, du sidder behageligt, du spiser i selskab med andre, hvis andre har lavet maden. Brug fryseren Køb færdigtilberedt mad. Få familie og venner til at tage lidt med til fryseren. Mad via ernæringssonde Der kan opstå situationer, hvor det er for svært at dække næringsbehovet ved at spise selv. Samtidig kan din ernæringstilstand og fysiske svækkelse være årsag til at videre behandling må udsættes. Her kan et ernæringstilskud givet via ernæringssonde være afgørende for, at du kan genvinde kræfterne. Sonden er en tynd og blød slange. Den føres gennem dit næsebor via spiserøret til mavesækken. Sonden fæstnes ved næsen og på kinden med plaster og bliver liggende i den periode, der gives sondemad. Sondemaden er fabriksfremstillet. Afdelingen har forskellige produkter afhængigt af de behov, der skal dækkes. Sondemaden opbevares i en pose, er steril og har konsistens som mælk. Sondemad kan dække behovet for energi, protein, vitaminer og mineraler fuldt ud, men an vendes også ofte som tilskud til anden kost. Det vil sige, at du spiser den mængde almindelig mad du evner, og der suppleres med sondemad til næringsbehovet er dækket. Mad via sonde betyder, at maden kommer den naturlige vej ned i maven. På Hæmatologisk Afdeling anvendes sondemad primært i genopbygningsfasen. Kroppen kan bedst udnytte sonde maden i den periode, og risikoen for infektioner på grund af sonden er lille. Parenteral ernæring Parenteral ernæring er et ernæringstilskud, der gives direkte i blodårerne via et centralt venekateter (CVK), som er ført ind i en blodåre på halsen eller brystet. Ernæringstilskuddet dækker oftest behovet for energi og protein fuldt ud. Kun i meget få tilfælde med langvarig og alvorlig underernæring, og hvor sondeernæring ikke er en mulighed, kan parenteral ernæring an vendes. I de fleste sammenhænge medfører parenteral ernæring komplikationer, der kan opveje fordelene. Komplikationerne viser sig især i form af et øget antal infektioner – specielt svampeinfektioner. 15
Page 1 and 2: Rigtig mad mad mad mad mad ernærin
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Rigtig mad og e
Page 5 and 6: Mad under kemoterapi Spis det du ha
Page 7 and 8: Madvarer med protein Meget rige på
Page 9 and 10: Drikkevarer Drikkevarer skal opbeva
Page 11 and 12: Ideel kostsammensætning ved vægtt
Page 13: Spis ost Ost er godt i alle variant
Page 17 and 18: Mokkadrik (2,5 dl) 2 spsk fromage f
Page 19 and 20: Forstoppelse Der er mange årsager
Page 21 and 22: Sådan medvirker du selv til at bed
Page 23 and 24: Spis kold mad Kold mad kan være le
Page 25 and 26: Forslag til mad og drikke ved probl
Page 27 and 28: Opskrift på kamillete 1½ dl kogen
Page 29 and 30: Halsbrand Halsbrand og svie i maven
Page 31 and 32: Følgende litteratur er anvendt ved

Rigtig mad og ernæring til hæmatologiske patienter_20 ... - e-Dok

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?