Forskernes arbejdsliv

motivationen for overarbejde kun i begrænset grad, at det er mere interessant at være på arbejde end
at være hjemme. Kun 10% af forskerne oplever pres fra familien til at nedprioritere arbejdet. Til
gengæld overvejer de med små børn at skifte job for at få mere tid sammen med familien, til trods
for at børn tidligere har vist en positiv effekt for kvinderne. Deltid er ikke med i overvejelserne, da
det som tidligere nævnt er et næsten ukendt fænomen i akademia.
De psykosociale belastninger bliver indledningsvis i analysen belyst ud fra AMI’s standardiserede
arbejdsmiljø målingsmetode. Resultaterne viste ikke overraskende, at forskerne generelt er ret
belastede og belastningerne er væsentlig større end for DJØF-medlemmerne generelt. Der er en lille
tendens til, at mændene generelt har det bedre end kvinderne; og de ekstremt negative
tilkendegivelser forekommer både hos ph.d.’erne og lektorerne uanset køn.
En sund identitet kræver en balance i sammenspillet mellem de psykiske, sociale,
udviklingsmæssige og historiske elementer i forskerens liv, både i forhold til dennes fortid og
ønsker til fremtiden. Med baggrund i afsnit 6.4.2 om de identitetsmæssige konsekvenser mener jeg,
at forskerne er en udsat gruppe, dog med det privilegium, at de virkelig brænder for det de arbejder
med. Der bør blive arbejdet mere med det psykosociale arbejdsmiljø, fordelingen af
arbejdsfunktioner og belastende faktorer generelt, herunder ikke mindst i forhold til ph.d.’erne.
Konsekvenserne af de ovennævnte belastninger er svære at dokumentere, men formodentligt fører
de til nedbrydelse af identitet, individet mister sit positive forhold til sig selv, ineffektivitet,
manglende trivsel, dårlige samarbejdsrelationer og måske et unødigt højt sygefravær. Overordnet
set har adjunkterne og professorerne ikke markeret sig så negativt i undersøgelsen. Den
indholdsmæssige tilfredsstillelse vægtes højt blandt alle forskerne pga. søgen efter anerkendelse,
selvbekræftelse og følelse af social integration. Det kan endvidere konkluderes, at det stærke
engagement forskerne har til deres arbejde ikke skyldes materielle årsager, men meget mere den
indholdsmæssige tilfredsstillelse ved arbejdet.
99