Forskernes arbejdsliv

vurderer hele 61,7%, at det fylder for meget. Stort set alle de resterende vurderer, at arbejdet fylder
passende (37,5%) i deres liv. Det er i højere grad kvinderne, som mener arbejdet fylder for meget
generelt, og særligt de kvindelige lektorer og adjunkter. Den mandsdominerede professorgruppe
bryder med den særlige kvindelige tendens, da 81,8% af professorerne mener arbejdet fylder for
meget.
Ovennævnte tendens til at kvinderne generelt mener, at arbejdet fylder for meget underbygges af, at
kvinderne i højere grad end mændene oplever, at ’arbejdet ofte kommer i først række selvom det
betyder mindre fritid’ (spm. 28.2). Denne problematik gør sig særligt gældende for de kvindelige
ph.d.’er. Spørgsmål 26.1 belyser, hvor meget arbejdet vægtes i forskernes liv, mens spørgsmål 28.2
omhandler, hvorvidt arbejdet i væsentlig grad går ud over fritiden. Således kan en person godt
synes, at arbejdet fylder for meget, men det er ikke ensbetydende med, at arbejdet kommer i første
række.
Arbejdet har således stor betydning, da det er en del af forskernes livsstil og især mændene vægter
velanseelsen. Særligt de kvindelige lektorer finder dog, at arbejdet fylder for meget.
6.3.5 Tilpasningen mellem arbejdsliv og familieliv
Tilpasningen mellem arbejde og familieliv handler om, hvorvidt arbejdslivet spiller den
væsentligste rolle i ens liv, både indholdsmæssigt, socialt og i forhold til tidsforbruget, samt om der
er en konflikt mellem ønskerne og virkeligheden. Tilpasningen mellem arbejde og familieliv er
desuden kontekstafhængigt i bred samfundsmæssig forstand, da det afhænger af konkrete
vurderinger i den aktuelle situation, som i det følgende vil blive analyseret ud fra familiens
betydning, sammenhængen mellem arbejdsliv og privatliv, samt hensynet til og presset fra familien.
Med hensyn til, hvem der oplever problemerne med tilpasningen mellem arbejdsliv og familieliv,
findes det særligt relevant at arbejde med yderligere baggrundsvariabler som f.eks. om
respondenten lever i parforhold (spm. 32), har børn (spm. 31) samt partners uddannelse (spm. 33).
I teoriafsnittet beskrives Baethges biografiske livskoncepter, hvor familieperspektivet står stærkest
blandt kvinderne, men ikke som noget reelt alternativ til erhvervsarbejdet. I det følgende
undersøges familiens betydning for respondenterne med perspektiver til arbejdet.
Som påvist under det ydre plan er det ikke arbejdet men familien, som er noget af det mest
betydningsfulde i forskernes liv, vurderer hele 87,9%. Vennerne er også vigtige men ej heller
førsteprioriteten, 45,6% mener venner er meget betydningsfulde (spm. 26.4). Forskerne blev
endvidere spurgt om, hvordan de synes ’familien fylder i deres liv’ (spm. 26.3), hvortil 57,8%
svarede passende og hele 38,3% syntes for lidt. Kun ca. 4% af henholdsvis mænd og kvinder mener
familien fylder for meget. Næsten halvdelen af kvinderne synes, at familien fylder for lidt (47,3%),
86