Forskernes arbejdsliv

arbejdsdelingen og dermed kan disse relationer i høj grad være identitetsbekræftende eller -
nedbrydende. I dette afsnit er det primært den kollektive gruppeidentitet (jf. Erikson i afsnit 3.3.1),
som vil være i fokus, da det primært er denne, som udvikles eller nedbrydes i arbejdet.
I forhold til netop arbejdsidentiteten har erhvervsarbejdet i det moderne industrisamfund spillet en
meget central rolle for bl.a. individets socialisering 36 - og dermed individets identitet, idet ”et
menneskes identitet er dets selvopfattelse” (Husen 1984: 22). For det enkelte individ har arbejdet en
socialiserende effekt, som kommer til udtryk gennem individets orientering mod fælles sociale
normer og værdier. Traditionelt set, i det moderne samfund, var arbejdet og familien de afgørende
institutioner for socialiseringen af individerne, hvor disse individer først og fremmest arbejdede for
og sammen med andre. (Baethge 1994: 227) Arbejdet var et område, hvor individerne erfarede
samfundets betydning i form af mening med og betydningen af fælles handlen og solidaritet.
Sociologiprofessor Martin Baethge påpeger ud fra empiriske undersøgelser og i lighed med de
øvrige tidligere nævnte arbejdsteoretikere (Gorz (1999) og Bauman (2002)), at det traditionelle
moderne arbejdssamfund er i krise – men når frem til helt andre begrundelser.
Individets forhold til arbejdet er nu ikke længere umiddelbart så entydigt og kan inddeles på flere
dimensioner. Den ene dimension omhandler arbejdet som et biografisk livskoncept 37 , hvor der er
tale om, at individet er bevidst om sine langsigtede planer og perspektiver for sit liv, hvormed
individet ofte prøver at skabe en overordnet sammenhæng. Indenfor de forskellige biografiske
livskoncepter prioriteres arbejdet meget varierende, men overordnet set har Martin Baethges
forskning vist, at næsten alle vægter arbejdet meget højt. Den indholdsmæssige tilfredsstillelse
vægtes ligeledes ganske væsentligt i form af en søgen efter anerkendelse, selvbekræftelse og
følelsen af social integration. (Baethge 1994: 231-235)
Endelig bemærker Baethge, at der er en væsentlig tilnærmelse mellem kønnene, de er ikke så
forskellige. F.eks. søger både flertallet af (unge) mænd og kvinder en selvrealisering gennem
indholdet af erhvervsarbejdet, om end familieperspektivet står stærkere for kvinderne, men ikke
som et reelt alternativ. (Baethge 1994: 235) Dermed begynder kønsrolle-stereotyperne at opløses,
hvormed begge køn kan agere friere og udvikle en ny holdning til arbejdet. Hermed brydes den
traditionelle sammenhæng mellem køns- & familieidentitet, og erhvervsidentitet (Baethge 1994:
245) – hvilket nødvendigvis også indvirker på individets forhold til arbejdet generelt, og
formodentlig også på forskernes situation.
Den anden dimension vedrører individets forventninger til det aktuelle arbejde og nuværende
arbejdsplads, hvilket kan sammenfattes under nedenstående hovedgrupper:
36 Arbejdet har desuden haft en hel afgørende betydning for det moderne samfunds grundlæggende organisering
(Baethge 1994: 227), hvilket jeg dog ikke vil kommer nærmer ind på her.
37 De primære biografiske livskoncepter kan inddeles i følgende livskoncepter: 1; det arbejdsorienterede, 2; det arbejde
og privatlivs balancerende, 3; det familieorienterede og 4; det fritidsorienterede livskoncept.
40