Forskernes arbejdsliv

måde at undersøge det psykosociale arbejdsmiljø på. Spørgeskemaet vedrører således en række
temaer, som var inddelt i følgende fire hovedgrupper:
• Betydningen af forskerens nuværende arbejde, dets omfang og karakter.
• Arbejdsmiljøet og arbejdskulturen ved universitetet.
• En kort forespørgsel til det psykiske arbejdsmiljø, jf. AMI’s testmetoder.
• Afslutningsvist spørgsmål om forskeren og dennes familieliv.
For at undgå alt for mange gentagelser i undersøgelsen beskrives operationaliseringen oftest kort
umiddelbart i forbindelse med analysen, hvor det enkelte spørgsmål indgår. Endvidere er der i
spørgeskemaet (bilag 7) tilknyttet en række bemærkninger til de enkelte spørgsmål og
spørgsmålsbatterier. Når der i de efterfølgende kapitler henvises til spørgsmålene, anvendes
forkortelsen spm. med efterfølgende spørgsmåls nummer, hvilket også er variabel nummeret i
datasættet og i analysebilagene.
Spørgeskemaet er blevet udformet i en proces, hvor hver enkel sætning og spørgsmål blev tillagt
umådelig stor betydning. Formuleringer er blevet valg ud fra en række kriterier, herunder at
spørgsmålene helst skulle være korte, entydige og vedkommende for forskerne. Endvidere er
udformningen af formuleringer og antallet af svarkategorier bl.a. sket under hensyntagen til
sammenlignelighed med tidligere undersøgelser. I processen har jeg desuden vægtet højt at give
forskerne mulighed for at svare nuanceret og komme med bemærkninger. Modsat disse idealer, er
det første spørgsmål mellemlangt formuleret, utopisk for de fleste og uden nuancerede
svarmuligheder. Spørgsmålet lyder:
”Ville du fortsætte dit nuværende arbejde, hvis det ikke var økonomisk nødvendigt? [ja] [nej] [ved
ikke]” (spm.1)
Det centrale i spørgsmålet bliver dog til fulde opfyldt, idet spørgsmålet er vedkommende og sætter
tanker i gang omkring respondentens forhold til sit arbejde, og forhåbentlig vækker spørgsmålet
respondentens interesse til at fortsætte sin besvarelse. Spørgsmålet fungerer endvidere som filter i
forhold til de følgende, og spørgsmålet er blandt et fåtal, som respondenten skal besvare for at
fortsætte sin bevarelse. Dette er for at sikre, at jeg får indsamlet data på nogle af de mest relevante
variabler. Tilsvarende overvejelser har lagt til grund for alle spørgsmålene i spørgeskemaet.
Spørgeskemaet er desuden opbygget ud fra et ideal om en interessant dialog, hvor respondenten
’fanges’ med det interessante i begyndelsen og først afslutningsvist konfronteres med ordinære
spørgsmål om køn, alder og profession. Indbydende layout og en let tilgængelig opsætning af
spørgeskemaet, hvor respondenten løbende kan følge med i processen, er vægtet højt i lighed med
57