Forskernes arbejdsliv

profitten, hvormed menneskets umiddelbare behov blev udsat eller begrænset. Arbejdet fik samtidig
en betydning i sig selv ved at tjene som samlingspunkt for en moralsk opbyggende karriere og som
et spejl på menneskets karakter. Igennem arbejdet kunne man opnå social anerkendelse og vise,
hvem man var som person (Beder 2000: 9-10), hvilket på mange måder stadig er gældende jf. afsnit
3.3.2 om anerkendelse. Men det er vigtigt at se denne ændring i opfattelsen af arbejdet i relation til
den økonomiske samfundsorden. Den spirende industrialisering krævede f.eks. en stigende
udnyttelse af den ledige arbejdskraft. (Graversen 1992: 19)
Netop overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund blev i følge Giddens (1996: 27ff)
markeret ved en omfattende udlejring, hvor bl.a. arbejdet blev flyttet fra familiens rammer og ind på
fabrikkerne, hvormed lønarbejdet opstod 9 . Denne overgang indebar blandt andet en væsentlig
ændring i arbejdets betydning for arbejderne. Flere sociologer har i den forbindelse beskrevet
sammenhængen mellem arbejdsetikken 10 og disciplinen 11 , hvormed arbejdsetikken blev udnyttet til
at skabe et større engagement og interesse i at arbejde.
”Det religiøst motiverede menneske bærer rundt på en alt for tung byrde i
kraft af den betydning han [Weber] har tillagt arbejdet. Disciplin er (…) en
selvafstraffelse, og sådan virker den unægtelig også i denne fremstilling af
arbejdsmoralen” (Sennett 1999: 117)
Til trods for at meget af arbejdet muligvis ikke var meningsfuldt i sig selv, bar det frugt af en ydre
betydning knyttet til arbejdet. Arbejdet blev således et middel til at nå målet om større respekt i
andres og ikke mindst Guds øjne. Bauman påpeger i denne forbindelse, at;
”’Selv om manuelt arbejde af mange blev betragtet som en nødvendig, en
byrdefuld tvang’ blev det også ’anset for at være en prisværdig aktivitet’ på
grund af den ære og rigdom, det kunne tilføre nationen – og ikke mindst på
grund af den højnelse af moralen, det kunne bibringe arbejderne selv.”
(Bauman 2002: 31)
På den måde slørede arbejdsetikken i en vis forstand forskellene i status knyttet til forskellige typer
arbejde i kraft af, at den i princippet blot prissætter den veludførte pligt. Det særlige ved
arbejdsetikkens indbyggede pligtopfyldelse er ifølge Bauman, at den;
”…har sin egen indre, tidsbestemte logik, og dermed strukturerer den tiden,
giver den en retning og giver begreber som ’gradvis akkumulation’ og
’udskudt behovsopfyldelse’ mening.” (Bauman 2002: 53)
9
Lønarbejdet opstod i 1700-tallets England og har i gennem flere århundrede været den dominerende arbejdsform i de
vestlige samfund. (Roed-Thorsen 1982: 14-15)
10
”Arbejdsetikkens korstog var i enhver henseende en kamp om kontrol og underkastelse. Det var en magtkamp på
enhver måde, en kamp for at tvinge den arbejdende befolkning til i arbejdets hellige navn at acceptere et liv, der
hverken var særlig ædelt eller svarede til dens egen standard for moralsk anstændighed” (Bauman 2002: 19).
11
”Under dække af arbejdsetikken dyrkede man disciplinens etik.” (Bauman 2002: 18)
13