Forskernes arbejdsliv

findes i, at de netop som højtuddannede kan ses som en ’frontgruppe’, der som en af de første
mærker til de samfundsmæssige forandringer i arbejdslivet (Bach & Bason 2003: 1).
Til trods for specialets fokus på de negative konsekvenser af det senmoderne arbejdsliv er jeg dog
bevidst om, at der også er positive sider af det senmoderne arbejdsliv. Hensigten med specialet er
således at undersøge de problemstillinger, som de samfundsvidenskabelige forskere og undervisere
oplever belastende i deres arbejdsliv. Specialet forklarer således ikke, hvorfor forskerne og
underviserne trods alt stadig vælger at arbejde med det de gør, men et par bud herpå vil blive
kommenteret undervejs, herunder muligheden for anerkendelse og stor indholdsmæssig
tilfredsstillelse i arbejdet. Formålet med specialet er primært at finde frem til de centrale
problemstillinger m.h.t. de psykosociale belastninger i forskernes arbejdsliv, for at de implicerede
aktører efterfølgende kan arbejde videre med og i bedste fald afhjælpe disse.
1.1 Problemstilling
Problemstillingen for dette speciale samler således en praktisk tilgang som DJØF’s med en teoretisk
senmoderne tilgang, med fokus på identitet. Problemstillingen lyder således:
- På hvilken måde og i hvilket omfang er samfundsvidenskabelige forskere og undervisere ved
Aalborg Universitet 4 psykosocialt belastede af deres arbejdsliv og hvad er de
identitetsmæssige konsekvenser heraf?
1.1.1 Uddybning af problemstillingen
Problemstillingens fokus på belastninger i samfundsvidenskabelige forskeres arbejdsliv er
sammensat af tre forskellige led (måde, omfang og identitetsmæssige konsekvenser), som samlet set
lægger op til en bred teoretisk, empirisk og analytisk tilgang til problemstillingen.
Den teoretiske del af specialet tager udgangspunkt i et arbejdslivsperspektiv og omhandler den
arbejdsmæssige kontekst, hvori forskerne udfører lønnet erhvervsarbejde. I overensstemmelse med
den øvrige danske arbejdslivsforskning (jf. Graversen 1999) belyses både hvordan forskerne
oplever og erfarer deres arbejdsliv samt hvordan arbejdslivet og dets betingelser former forskernes
selvforståelse, identitet, oplevelse af fællesskab og anerkendelse.
4 Undersøgelses gruppen af samfundsvidenskabelige forskere og undervisere afgrænses af ressourcehensyn til
udelukkende at vedrøre ansatte ved AAU. Herefter betegnes gruppen af samfundsvidenskabelige forskere og
undervisere, som samfundsvidenskabelige forskere. Denne gruppe indbefatter f.eks. undervisningsassistenter, ph.d.’er,
adjunkter, lektorer og professorer, men ikke teknisk administrativt personale (TAP), studenterundervisere, medhjælpere
mv. Til trods for denne afgrænsning til forskere ansat ved AAU er de teoretiske diskussioner og kapitlet om
forskerverdenen af mere generel karakter.
6