Forskernes arbejdsliv

fokus først på identitetsdannelsesprocesserne samt de identitetsmæssige konsekvenser og dernæst
konkret på forskernes arbejdssituation. Macroperspektiverne bliver således primært belyst på
teoretisk vis og via inddragelse af andre kilder og ikke via den gennemførte survey.
Blandt kritiske samfundsforskere som Oskar Negt og André Gorz er det en udbredt antagelse, at
tidligere tiders løn-arbejdsbegreb har mistet sin gyldighed og betydning i senmoderniteten.
Arbejdsbegrebet mister sin betydning, idet individet i dag i stigende grad distancerer sig fra både
udførelsen af arbejdet og resultatet, om end jeg antager, at selvforsørgelsen stadig har afgørende
betydning. Negt forklarer distancering til arbejdet med, at ”den kritiske vurdering af, om det man
laver nu også virkelig er menneskeværdigt eller ej, (…) er trængt ind i bevidstheden hos brede dele
af befolkningen”. Hvortil Gorz tilføjer, at arbejdet ikke længere er et udtryk for individets ”egen
genstandsmæssige virkeliggørelse” forstået som ’eget-arbejde’ i betydningen poiesis. ”Men det er
netop denne arbejdsaktivitet, der ikke eller ikke helt er ens egen, der idag har status af ’arbejde’”.
Arbejde er altså noget andet end eget-arbejde og selvvirksomhed. Derfor kan eget-arbejde og
selvvirksomhed ”ikke længere betragtes som differentierede videreudviklinger af arbejdet”. (Gorz
1994: 71; Negt 1994: 52) Arbejdsbegrebet dækker således ikke længere over det normative
meningsgivende orienteringspunkt, hvilket derimod eget-arbejde og selvvirksomhed gør. Arbejdet
bør altså vurderes kritisk i forhold til, om det reelt tillader en selvvirkeliggørelse og selvrealisering
af individets eget liv og omverdenen for dette liv, dvs. hele samfundet.
Nyere organisationsformer som bl.a. den lærende organisation (jf. kap. 2.1) er et udtryk for denne
udvikling, hvor arbejdet, arbejdsbetingelserne, teknologien og målet med arbejdet i stigende grad
humaniseres og bliver individuelt præget. Denne udvikling kan dog på ingen måde føre til en
genskabelse af håndværket (egen aktivitet og selvvirksomhed), og dermed ej heller som Negt
udtrykker, at det vil føre til ”menneskets udformning af sin egen genstandsverden”. (Jf. Negt i Gorz
1994: 66, 73) Det er disse forhold ved den materielle og kulturelle transformation af ’arbejdet’ som
gør, at individets ’eget-arbejde’ og ’selvvirksomhed’ ikke reelt bør betragtes som arbejde (Gorz
1994: 73-74).
3.1.1 Arbejde – en arbejdsdefinition
For bedre at kunne forstå og arbejde med arbejdsbegrebet i dag har jeg fundet inspiration hos
arbejdspsykologen Gert Graversen (1992), som har skabt en analytisk niveaudelt definition af de
aktiviteter, der kan karakteriseres som arbejde. Det første grundlæggende niveau (1) afspejler en
”bevidst og villet fysisk og psykisk aktivitet”. Dette niveau udelukker således kun ubevidste og
uvilkårlige reaktioner og aktiviteter fra at være arbejde. De følgende tre niveauer indskrænker
herefter denne definition og hinanden, hvormed niveau 2 defineres som en ”målrettet,
22