Forskernes arbejdsliv

Ydermere finder jeg, at den manglende skelnen mellem jeget og selvet i Giddens og Baumans
identitetsforståelse er en afgørende fejltagelse. Socialpsykologen Jan Brødslev Olsen underbygger
denne kritik meget klart i ”Selvets verden”:
”De tror, at vi udvikler os selv gennem en stadig refleksion over og valg af
vores tilværelse. Det er selvfølgelig også muligt, men uden en forbindelse
til selvet bliver det jeg’ets forhåbninger og stræben, der lægger kursen. En
stræben, der ikke nødvendigvis har særlig megen forbindelse med vores
natur. Identitetsudvikling bliver reduceret til en rolleudvikling.” (Olsen
2000: 105)
Denne udvikling var psykoanalytikeren Erik Erikson (1902-1994) opmærksom på allerede i 1971,
hvor han beskrev identiteten som noget så grundlæggende og betydningsfuldt, at der
”ikke blot (kan) være tale om omskiftelige ’roller’, selvbevidste ’attituder’
eller ambitiøse ’ydre positurer’, omend disse forhold kan være dominerende
aspekter i det, man i dag almindeligvis kalder ’søgning efter identitet’.”
(Erikson 1982: 21-22)
Identiteten er således mere betydningsfuld end blot en rolle og søgningen efter identitet er derfor
mere end en søgning efter nye roller – selvom det ofte forveksles jf. Giddens og Bauman! 32 For at
undgå en ’rolle’ undersøgelse og bevare fokuset på identiteten vil jeg i det følgende prøve at
udfolde identitetsforståelsen med både selvet og jeget. I psykoanalytikeren Carl Gustav Jungs
(1875-1961) identitetsanalyser viser han en interessant forståelse af identiteten 33 bestående af selvet
og jeg’et. Selvet er individets inderste medførte kerne og sjæl. Selvet kan dog ikke realisere sine
potentialer af sig selv, men udelukkende igennem det bevidste jeg, som bringer individets talenter
frem. Jeg’et skaber tanker og forestillinger om sig selv ud fra f.eks. begær og kommer derved let til
at modarbejde selvet. (Olsen 2000: 104-105)
Erikson 34 arbejdede videre ud fra Jungs perspektiv, men tilføjede et sjældent skarpt blik for
samfundets rolle og selve dynamikken i menneskets identitetsdannelse. Identiteten har mange
32 Erikson lægger sålunde afstand til både socialpsykologien, idet individet er mere end sine sociale roller, og til den
traditionelle psykoanalyse, hvor opfattelsen af omverdenen er for simplificeret og fjern. (Erikson 1982: 21-22; Olsen
2000: 86-87)
33 Iflg, Jung både kan og bør det voksne menneske til stadighed udvikle sin identitet (personlighed), både af hensyn til
sig selv, sit helbred og velbefindende, men også af hensyn til omgivelserne. Alternativ mister individet sin livslyst,
kreativitet og lidenskab med risiko for, at det ubevidste tager styringen med desperate handlinger, som kan ødelægge
den sociale situation. (Olsen 2000: 79-80, 103).
34 Eriksons generelle udviklingsforståelse af identiteten er socialt og samfundsmæssigt betonet, modsat Jung’s åndelige
og Freuds seksuelle betoninger (Olsen 2000: 95, 103).
36