Forskernes arbejdsliv

udbytteorienteret aktivitet”, som f.eks. at tage en uddannelse, hvormed aktiviteten har et regulært
formål. Det tredje niveau (3) definerer og indskrænker arbejdet til at være en ”principiel økonomisk
aktivitet”. Det fjerde og sidste niveau (4) definerer arbejdet som en ”faktisk økonomisk aktivitet”,
som udfoldes som en bevidst fysisk og psykisk aktivitet, der har det økonomiske udbytte for øje.
(Graversen 1992: 26-27)
Det fjerde niveau er umiddelbart i overensstemmelse med Gorz’s definition af ’arbejde’ i
senmoderniteten. Senmodernitetens arbejdsbegreb betegnes herefter som betalingsarbejdet. Jeg vil
således i lighed med Gorz afgrænse betalingsarbejde til at være aktiviteter, der kan betegnes og
anerkendes som en væsentlig del af samfundets nødvendige og nyttige totalarbejde. Hvormed
forskning fortsat betragtes som et arbejde. Herforuden finder jeg, at betalingsarbejdet tilskrives en
særlig status som en social aktivitet, der kan handles med på samfundsbasis, og som har en
væsentlig samfundsmæssig betydning i form af reproduktionen af samfundet og brugsværdi for
andre, hvormed det udførte betalingsarbejde og dermed arbejderen kan nyde samfundsmæssig
anerkendelse. Desuden må arbejdets egennytte ikke væsentlig overstige brugsværdien af arbejdet
for andre. (Gorz 1999: 3; Gorz 1994: 63-64, 73-74)
Det senmoderne 18 samfunds betalingsarbejdsbegreb sikrer endvidere, at mennesket kan overleve
samtidig med, at det imødekommer individets emancipatoriske livsverdensorienterede krav om så
vidt muligt at blive befriet fra (det reelt eksisterende) arbejde og opnå størst mulig selvbestemmelse
i arbejdet.
”Man må tage udgangspunkt i det, som arbejdet er og betyder idag, og
omforme og reducere det, samtidig med at man udbygger de
samfundsmæssige og private frirum for selvvirksomhed, selvforsørgelse,
selvirkeliggørelse.” (Gorz 1994: 79)
Arbejdsbegrebet for dette speciale er således det betalte arbejde i den forstand, at nok kan forskere
have et ’kald’ til arbejdet, men løn og andre faktorer må formodes at have væsentlig betydning. Det
er endvidere værd at bemærke, at særligt i forhold til forskerne (åndsarbejderne) er det måske stadig
muligt, at arbejdsopgaverne og arbejdsprocesserne giver mulighed for selvvirksomhed (Gorz 1994:
68), hvormed frigørelsen måske ikke er så altafgørende. I forlængelse af dette ønsker jeg at
undersøge forskernes forhold til deres arbejde, idet det forventes at forskernes motivation til
arbejdet er flertydig med fokus på bl.a. både løn, anerkendelse og selvrealisering.
Arbejdets betydning rummer således selv den dag i dag genklang af de forskellige tidsepokers
opfattelse af arbejdet. Arbejdets identitetsrelevans vendes der tilbage til, men først ønsker jeg at få
klarlagt arbejdets samfundsmæssige betydning og funktion i det senmoderne samfund.
18 Gorz bruger dog betegnelsen post-industriel (Gorz 1994: 79)
23