Forskernes arbejdsliv

ved de to negativt formulerede spørgsmål om udslidt- og træthed (spm. 22.7 og 22.9) i over 40% af
tilfældene også gives udtryk for, at problematikkerne skyldes arbejdet og cirka 8% svarer, at det
skyldes familien.
Forskernes mentale helbred er et udtryk for, om ”man har det godt” og vedrører primært nervøsitet,
tristhed og depression (spm. 22.2, 22.3 og 22.6). Inden for dette tema er der ligeledes et par positivt
formulerede spørgsmål vedr. rolig- og afslappethed samt glæde og tilfredshed (spm. 22.4 og 22.8).
Ved indekseringen af mentalt helbred på en skala fra ét til fem er de to sidst nævnte spørgsmål
vendt om via en rekodning og korrelationen mellem spørgsmålene kontrolleret. Korrelationstesten
viser, at variablerne korrelerer moderat til kraftigt og alle er stærk signifikante. Indeksresultatet
viser et gennemsnit på 3,72, hvormed forskernes mentale helbred gennemsnitligt er lidt bedre end
deres vitalitet, men endnu engang dårligere end DJØF’ernes generelle mentale helbred på 4,0 med
over 95% sikkerhed (bilag 6).
Med hensyn til hvad ovennævnte problematikker skyldes, svarer forskerne i fire ud af de fem
spørgsmål, at det oftest skyldes spændingsfeltet mellem familie og arbejde. Ved spørgsmålet om
nervøsitet angiver 66 % dog, at det skyldes arbejdet og yderligere 28,2%, at det skyldes
spændingsfeltet mellem arbejde og familie. Endvidere er det i forhold til Hochschild’s pointe om
arbejdet, der bliver familie og omvendt slående, at hele 41% svarer at følelse af ro og afslappethed
(spm. 22.4) skyldes familien og at kun godt 10% angiver arbejdet. Men helt tilbagevist er pointen
på ingen måde, idet hele 48,6 % svarer, at det skyldes spændingsfeltet.
De somatiske reaktioner vedrører kroppens legemlige bivirkninger som følge af psykosociale
belastninger, herunder stress. Spørgsmålene omhandler problemer med maven, brystsmerter,
svimmelhed og spændinger i kroppen (spm. 23.1 – 23.4). Ved korrelationstesten på disse variabler
ses den mindst markante sammenhæng indenfor AMI’s fem dimensioner. Sammenhængen mellem
de somatiske reaktioner er generel moderat men stadig klar signifikant på et 5% fejlniveau.
Resultatet af indekseringen af disse variabler ses i bilag 13, som viser det højeste og bedste både
gennemsnit og gennemsnitlige minimum svar indenfor de fem dimensioner. Gennemsnittet er på
4,1, hvormed forskerne generelt sjældent oplever disse reaktioner. Til trods for dette pæne resultat,
er DJØF’ernes generelle indeksscore ved somatiske reaktioner på 4,5, med over 95% sikkerhed
væsentlig bedre end forskernes (bilag 6).
Med de kognitive/tankemæssige stresssymptomer afdækkes reaktioner i form af manglende evne til
at tænke, huske, koncentrere sig eller tage beslutninger (spm. 23.5-23.8). En væsentlig belastning på
denne dimension må formodes at hæmme forskerne betragtelig i udførelsen af deres arbejde.
67