Forskernes arbejdsliv

Denne ændring fra en negativ til positiv værdiladning, mener Beck, markerer opkomsten af det
moderne samfund, hvor arbejdet ikke længere ekskluderer individet fra samfundet, men tværtimod
næsten udgør den eneste værdi- og integrationskerne (Beck 2002: 19).
Den protestantiske etik gjorde det således muligt for individet at tilkæmpe sig social status gennem
arbejdet. Hvorved denne status, som egentligt var møntet på Gud, til sidst blev et mål i sig selv.
Kapitalismen kappede således båndene til religionen og frem for at tilfredsstille Gud blev
omdrejningspunktet i stedet en kamp om social status og prestige 12 ved socialt at differentiere sig
gennem tilegnelsen af forskellige kapitalformer (jf. kap. 4.3) og ikke mindst øge kapitalens
volumen.
2.2 Arbejdet i det moderne samfund
Det kapitalistiske lønarbejde opstod i 1700-tallets England og har igennem århundreder været den
dominerende arbejdsform i de vestlige moderne samfund. Industrialiseringen hævede
produktiviteten drastisk, bl.a. ved hjælp af en funktionsspecialisering. Dette havde den
uhensigtsmæssige konsekvens for det enkelte individ, at dets behov og arbejdet blev mere og mere
adskilt i form af en fremmedgørelse. Til stadighed var arbejdet ’Janus’-præget, idet arbejdet også
var en frigørende handleform, hvormed individet trodser de instinktive aktiviteter. Potentielt set
eksisterede det lystbetonede arbejde stadig i en række sammenhænge, men det generelle billede
viste, at arbejdets betydning i første omgang blev flyttet fra arbejdet som sådan og til lønnen.
(Roed-Thorsen 1982: 14-15, 20; Gorz 1994: 63)
I den første halvdel af det 20. århundrede blev arbejdstilgangen i høj grad præget af
arbejdsorganisatoriske metoder såsom Scientific Management, der bl.a. kom til udtryk ved
Frederick W. Taylor’s (1856-1915) teori om menneskets forhold til arbejdet. Et grundlæggende
træk i disse teorier var en mistro til arbejderne, centralisering, standardisering, rutinisering,
funktionsopdeling og mere kontrol for at effektivisere arbejdskraften og dermed øge produktionen.
(Bakka og Fivelsdal 2002: 23-30; Keldorff 1998: 163, 169; Roed-Thorsen 1982: 15)
Funktionsopdelingen beskrev Taylor allerede i 1911 på følgende måde:
”Til det grove arbejde udvælges mænd, der er så dumme og flegmatiske, at
de snarere ligner oksen i deres mentale ’make-up’, end nogen anden type.
Den mentalt kvikke og intelligente er netop af denne grund fuldstændig
12 ”Appeller om arbejdets forædlende karakter gik i sig selv undervejs. Nu var det lønforskellene – ikke de ægte eller
formodede dyder eller laster, der knyttede sig til henholdsvis et oprigtigt engagement i eller en lunken holdning til
arbejdet – der blev målestokken for arbejdernes prestige og sociale rang.” (Bauman 2002: 39)
14