Forskernes arbejdsliv

3. Debatten om arbejdets betydning i det senmoderne samfund
I det følgende kapitel vil jeg koncentrere mig om at beskrive, hvordan arbejdet og arbejdslivet i det
senmoderne samfund fremstår. Kapitlet giver et teoretisk bud på arbejdet og arbejdslivets
transformation samt form i dag med inspiration primært fra André Gorz, Zygmunt Bauman og
Oskar Negt og suppleret af bl.a. Ulrich Beck sættes der tillige fokus på det nye arbejdslivs negative
konsekvenser. Jævnfør problemstillingen er der desuden et særligt fokus på de identitetsmæssige
konsekvenser og derfor inddrages Anthony Giddens, Erik Eriksson og Martin Baethge også i
diskussionen. I kapitel 4 om forskernes arbejdsvilkår inddrages desuden Arlie Hochschild, som har
et særlig blik for konflikten mellem familie og arbejdsliv. Til trods for de tidligere og
indledningsvist nævnte meget positive klingende karakteristika af det senmoderne arbejdsliv, såsom
fleksibilitet, projekt- og netværksorientering, selvrealisering, frisættelse, individualisering osv., så
påpeger flere af disse teoretikere, at mennesket ofte ikke bliver friere gennem arbejdet, snarere
tværtimod. Mennesket tvinges af sofistikerede mekanismer ind i nye former for udnyttelse og
”selvvalgt slaveri for ikke at miste det sociale fodfæste og havne i marginalisering” (Hviid Jacobsen
og Tonboe 2004: 19).
Teoretikere som Gorz, Beck, Bauman og Sennett peger umiddelbart på, at individet får ”frihed til at
arbejde” i deres hovedsagelige makro sociologiske tilgange i forståelsen af samfundsforandringerne
og det nye arbejdsliv i senmoderniteten – i hvert fald for de velstillede, som har friheden til at
arbejde og forbruge som deres privilegium, mens de mindre privilegerede uden arbejde er låst fast i
friheden fra arbejdet og forbruget. Deres teorier kommer med eksempler på, hvordan udviklingen
påvirker individet indenfor det private arbejdsmarked, hvormed deres teorier fremstår med en
umiddelbar svaghed i forhold til problemstillingen, som afspejler en offentlig/statslig kontekst som
universitetsforskernes. Men udviklingen, omstillingsprocesserne og uvisheden fra det private
arbejdsmarked mener jeg netop også breder sig i den offentlige sektor. Et godt eksempel på disse
omstillingsprocessers udbredelse til universitetsverdenen, er den nye universitetsreform, hvormed
universiteterne i Danmark i højere grad skal ledes som en privat og uafhængig virksomhed med en
effektiv bestyrelse. Undersøgelser har netop vist, at det private og det offentlige arbejdsmarked i høj
grad ligner hinanden. (Santesson 1999: 20-21) Endvidere tager teoretikerne udgangspunkt i bl.a. en
amerikansk, engelsk og tysk kontekst, hvorfor deres konklusioner ikke uden videre kan overføres til
danske forhold. Den ændrer dog ikke ved deres relevans i forhold til den danske kontekst, hvor
konkrete forhold og betegnelser naturligvis er forskellige i kraft af en velfærdsmodel og et
arbejdsmarked, der i væsentlig højere grad er reguleret gennem overenskomster, lovgivning osv.
Tendensen i udviklingen på arbejdsmarkedet er dog den samme internationalt, og som Hochschild
20