Ernæringsassistenten november 2012.pdf - Erhvervsakademi ...

More documents

Recommendations

Info

Der gik ikke langt tid, før jeg fik et svar tilbage, hvor hun havde skrevet: ”Det lyder super lækkert! Jeg bliver helt sulten nu. Jeg glæder mig rigtig meget ” Det fik et smil frem på mine læber, og så blev jeg mere positiv omkring situationen. Efter 14 dages tid (den 2. oktober 2012) var det den store dag. Jeg fik lov til at gå før tid fra skolen, da jeg skulle ned på arbejdet og lave min mad. Da jeg mødte op på arbejdet, talte jeg med min chef omkring det, der skulle ske om aftenen osv. Efter det sagde hun til mig: ”Nå chef, hvad skal jeg så gøre for dig?” Jeg kunne ikke lade være med at smile, for det var lidt mærkeligt at have ”elever”, nu hvor man selv var elev. Det gik super godt i starten, men lige pludselig var ALLE mine kollegaer mine elever, så jeg fik ærlig talt lidt stress, fordi de snakkede i munden på hinanden og ville have min hjælp til det ene og det andet. Men det var en sjov og udfordrende øvelse at være ”chef” for en stund. Da maden var færdig og mine kollegaer havde fået fri, var det kun min chef, min souschef og mig, der var tilbage. Vi dækkede op i byrådsstuerne, og havde lagt et spørgeskema på hver plads, som jeg havde lavet omkring min mad. Jeg havde skrevet en præsentation af forretten og hovedretten, så de kunne læse, hvad de skulle have. Samtidig havde jeg skrevet nogle spørgsmål omkring madens udseende, duft, konsistens, smag osv., som jeg ville have, de skulle svare på. Nedenunder havde jeg lavet plads til, hvis de havde andet at tilføje til min mad. Da byrådsmødet var slut kom alle byrådsmedlemmerne op. Marie Stærke havde åbenbart fortalt, at det ikke bare var en ganske almindelig menu, men at det var mig, der Side 12 Ernæringsassistenten november 2012 havde lavet den i forbindelse med min svendeprøve. De andre byrådsmedlemmer havde også taget godt imod idéen, og syntes det var super fedt, at jeg skulle stå for det med mine 2 ”elever” under mig. Der var flere, der kom hen til mig og sagde, at de var meget spændte på det, og at jeg bare skulle være hård ved mine 2 elever, nu hvor jeg havde fornøjelsen af at være chef . Da alle havde sat sig ind i byrådsstuen, var min chef og jeg klar til at gå ind og præsentere maden. Min chef lagde ud med at sige, at hun havde fundet på den idé, at jeg skulle lave min svendeprøve mad til dem, nu hvor det snart var, jeg skulle op til eksamen. Jeg fortalte omkring min mad, om at det var målgruppen ”voksne”, jeg havde valgt at lave mad til. Idet jeg havde sagt det, begyndte alle at grine, fordi jeg derefter havde tilføjet: ”- så I får altså ikke tygge/synke venlig mad.” Derefter fortalte jeg også, at jeg havde taget udgangspunkt i sæsonens råvarer, dels fordi de var billigere, mere smagsfulde og at næringsindholdet var højere, end hvis det havde været uden for sæson. Jeg sagde, at jeg havde taget højde for at den kulinariske kvalitet var i top, da det trods alt er vigtigt, at maden smager godt og ser indbydende ud. Jeg fortalte om mit fine spørgeskema, som de gerne måtte udfylde under maden. Da jeg var færdig med at præsentere, klappede de af mig og sagde, at de glædede sig helt vildt. Min chef og jeg gik ud i køkkenet, hvor min souschef stod og gjorde de sidste ting klar til servering. Jeg startede med at anrette forretterne med hjælp fra mine elever, hvorefter de gik ind og serverede for byrådet. Jeg kunne høre, at de var meget begejstrede, da de fik det serveret på grund af den måde, jeg havde valgt at anrette det på. Jeg havde valgt, at suppen skulle op i nogle vandglas, hvor der skulle drysses med bacon og persille på toppen, og som ”låg” havde jeg lagt tuillen oven på glasset. Indeni var jeg nervøs for, hvad de ville sige til forretten. Da de så småt var færdige med at spise, fik jeg enormt meget ros. De syntes, at det smagte enormt godt, og at de faktisk godt kunne have spist meget mere. Dermed syntes de også, det var en genial måde at servere suppen på i vandglas i stedet for i dybe skåle. Jeg blev rigtig glad ved tanken om, at de godt kunne lide min forret.
Da vidste jeg, at jeg ville holde fast i den til min svendeprøve. Efter vi havde ryddet ud, var det tid til at anrette hovedretterne. Det var straks værre, for tallerkenerne var for små, så det så rimelig kompakt ud på tallerkenerne. Det var ikke lige det, jeg havde regnet med, men så vidste jeg det til svendeprøven; at det skal serveres på større tallerkener, så det ikke ser for uoverskueligt ud. Da de var færdige med at spise, kom de alle sammen ud og sagde tusinde tak for dejlig mad, og at de slet ikke var bekymret for mig til svendeprøven. Der var lidt i hovedretten, som lige skulle finjusteres, men det var igen på grund af, at det så for voldsomt ud på tallerkenen, men det var jeg selv klar over, så det tog jeg ikke så tungt. På trods af det syntes de, at hovedretten var rigtig lækker, og at der var en god variation af smage, og at de blandede teksturer var til stede. Det var jeg samtidig rigtig lettet over at få at vide, og det har også gjort, at jeg ikke er så nervøs for min svendeprøve. Da jeg havde fået samlet alle spørgeskemaerne ind og fået læst dem igennem, var det stort set kun positive ting, de havde skrevet. Jeg blev så glad, da jeg læste dem igennem, og det var super fedt, at de ville bruge tid til at svare på spørgsmålene. Jeg syntes, det har været udfordrende for mig at lave min mad til byrådet. Det har gjort mig mere sikker omkring svendeprøven og den mad, jeg skal lave. Jeg vil specielt takke min Ernæringsassistenten november 2012 chef for at tage initiativ til, at jeg kunne gøre det. Samtidig har det været fedt at være chef for en stund, selvom det var lidt svært at tackle det, men det har været en sjov og uforglemmelig oplevelse. Det har også været en kæmpe hjælp, for jeg har fået en masse idéer med mig i bagagen – og ikke mindst er jeg blevet mere på mig selv nu, end jeg var før. Red: Mettes svendeprøve gik helt som den skulle, idet hun blev tildelt en sølvmedalje efter at have scoret de ultimative 3 12-taller til eksamen. Messesæsonen er startet - Ringsted tur retur v/ Informationsmedarbejder Tina Frederiksen UCR Tirsdag og onsdag i uge 40 deltog Virksomhedscentret i Ringstedmessen. Vi havde hjælp af ernæringsassistentelever fra grundforløbet, der sørgede for smagsprøver til de besøgende. Igen i år bød vi på brød med grøn og rød pesto og spegepølse-madder. Til den søde tand var der småkager. Uddannelsesmessen var lidt mindre i år, hvor messestandene var samlet i én hal mod to tidligere. Og i modsætning til tidligere år var der primært 8. klasser. Side 13
Page 1 and 2: Indhold Nr. 6, november 2012 Leder
Page 3 and 4: Efteruddannelse Der er stadig få t
Page 5 and 6: Ernæringsassistenten november 2012
Page 11: Ernæringsassistenten november 2012
Page 17 and 18: Vi arbejder med helt almindelige r
Page 23 and 24: Kursusoversigt v/ Maj-Britt Duus, U

Ernæringsassistenten november 2012.pdf - Erhvervsakademi ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?