Læs her - Kenneth A. Balfelt

More documents

Recommendations

Info

2 KUNST OG OFFENTLIGHED Inden jeg bevæger mig ud i diskussionen om samtidskunsten og den aktuelle offentligheds beskaffenhed, vil jeg kort skitsere linjerne i en af de grundlæggende præmisser for specialets problemstilling: Min antagelse af at der er en væsentlig forbindelse mellem kunsten og den demokratiske offentlighed og et sammenfald mellem de værdier, der er indlejret i de to begreber. Jürgen Habermas har i sit habilitationsskrift Strukturwandel der Öffentlichkeit fra 1962 indgående behandlet opkomsten af en borgerlig offentlighed i oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet. Han behandler dels det rent basale spørgsmål om etableringen af en offentlighed som en fysisk forsamling af borgere og dels spørgsmålet om den kommunikationsform og det værdisæt, der bliver etableret i kraft af offentlighedens diskussioner. Habermas' undersøgelse har både et historisk analyserende og et normativt perspektiv og to væsentlige og sammenhængende omdrejningspunkter: offentligheden som en sfære for skabelse af en ny rationel, diskursiv interaktionsform og fremkomsten af et nyt krav om statens legitimering over for offentligheden. Habermas beskriver en historisk specifik situation ved fremkomsten af det kapitalistiske samfund, hvor borgerskabet voksede og blev både mere velhavende og bedre uddannet, hvilket medførte en ændring i samfundets magtbalance. Han peger desuden på, at faktorer som etableringen af en litterær salonkultur og udviklingen af trykpressen medvirkede til opkomsten af det, han betegner som den borgerlige offentlighed. Den udsprang ifølge Habermas af et publikum af læsere, der samledes i saloner og på kaffebarer og indgik i kritisk-rationelle debatter om litteraturen og kunsten, som netop på dette tidspunkt udskiltes som et singulært domæne. Disse kredse fungerede som en art øvelsesterræn for et offentligt ræsonnement, hvorefter den opøvede kritisk-rationelle diskurs også kunne anvendes i en 9
KUNST OG OFFENTLIGHED politisk sammenhæng i et opgør med absolutismen. 4 I den borgerlige offentlighed sættes spørgsmålstegn ved autoriteter og lægges vægt på subjektets evne til at tænke selv, og <strong>her</strong> trækker Habermas linjer tilbage til Immanuel Kants oplysningstanker. Hos Kant hedder det i skriftet Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung? fra 1783: Sapere aude! Habe Mut, dich deines eigenen Verstandes zu bedienen! ist also der Wahlspruch der Aufklärung. 5 Kant giver udtryk for en overbevisning om, at hvor udviklingen mod oplysning kan synes umulig for det enkeltstående individ, er det nærmest uundgåeligt for et samlet publikum, der har friheden til at indgå i rationel offentlig debat. 6 Helt i tråd med denne betragtning beskriver Habermas den borgerlige offentlighed som das Forum […], auf dem die zum Publikum versammelten Privatleute sich anschickten, die öffentliche Gewalt zur Legitimation vor der öffentlichen Meinung zu zwingen. 7 På baggrund af den specifikke historiske analyse opstiller Habermas nogle normative principper for offentlighedens emancipatoriske potentiale. Med udgangspunkt i nogle grundlæggende karakteristika ved oplysningstidens offentlighed argumenterer han for, at det borgerlige demokrati kan skabe et politisk fællesskab, som kan samle et pluralistisk samfund. Denne forestilling om et demokratisk borgerskab bestående af frie, lige og autonome subjekter har siden oplysningstiden været tæt forbundet med kunstens utopi. For omend den ikke lover en direkte transformation af samfundet, forestilles kunsten at kunne etablere en kommunikation mellem frie, lige borgere, som er civiliserede gennem deres møde med kunsten. 8 Kant er den første til at eksplicitere denne kobling, der, som jeg vil uddybe nedenfor, er udviklet yderligere hos flere andre filosoffer, og som nævnt er en gennemløbende præmis i dette speciale. Hos Habermas træder selve kunstens rolle i baggrunden, men han argumenterer for, at kommunikationen og den demokratiske meningsdannelse, som ifølge Kant opøves gennem mødet med kunsten, kan bygge bro mellem modstridende interesser. 9 Habermas' normative principper bygger både på det ideal, han ser i den borgerlige offentlighed og på forfaldet af den selvsamme. Det er centralt, at Habermas mener, at det demokratiske potentiale i den borgerlige offentlighed aldrig blev fuldt udfoldet, og at offentligheden siden er degenereret: 4 Habermas (1965), p. 40 5 Kant (1987), p. 5 6 Kant (1987), p. 7 7 Habermas (1965), p. 36 8 Michaud, p. 242 9 Gregersen, p. 712 10
Page 1 and 2: ANTA GONIS MENS KUNST Om samtidskun
Page 3 and 4: 2 INDHOLD 1 INDLEDNING s. 5 1.1 Mot
Page 6 and 7: 1 INDLEDNING I maj 2002 lavede kuns
Page 8 and 9: INDLEDNING I en artikelserie under
Page 12 and 13: KUNST OG OFFENTLIGHED Tendenzen des
Page 14 and 15: KUNST OG OFFENTLIGHED respondere p
Page 16: winning at any particular time. 23
Page 19 and 20: JAKOB JAKOBSEN BILLED POLITIK Der e
Page 21 and 22: JAKOB JAKOBSEN BILLED POLITIK retti
Page 23 and 24: JAKOB JAKOBSEN BILLED POLITIK 3.2 B
Page 25 and 26: JAKOB JAKOBSEN BILLED POLITIK tænk
Page 27 and 28: PARFYME HAVNELABORATORIET på, at d
Page 29 and 30: PARFYME HAVNELABORATORIET Realdania
Page 31 and 32: præsenteres hos Habermas: PARFYME
Page 33 and 34: PARFYME HAVNELABORATORIET Der lægg
Page 35 and 36: PARFYME HAVNELABORATORIET det polit
Page 37 and 38: PARFYME HAVNELABORATORIET Le bon go
Page 39 and 40: PARFYME HAVNELABORATORIET selv æst
Page 41 and 42: PARFYME HAVNELABORATORIET generelle
Page 43 and 44: PARFYME HAVNELABORATORIET 4.6 Mikro
Page 45 and 46: PARFYME HAVNELABORATORIET [A]ll rel
Page 47 and 48: PARFYME HAVNELABORATORIET Den harmo
Page 49 and 50: 48 PARFYME HAVNELABORATORIET
Page 51 and 52: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM ver
Page 53 and 54: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM vig
Page 55 and 56: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM pro
Page 57 and 58: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM gen
Page 59 and 60: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM sam
Page 61 and 62:
KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM den
Page 63 and 64:
KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM sf
Page 65 and 66:
endes argumenter slet ikke bliver h
Page 67 and 68:
KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM who
Page 69 and 70:
løses gennem den utopiske kraft i
Page 71 and 72:
KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM De
Page 73 and 74:
KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM for
Page 75 and 76:
DISKUSSION OG KONKLUSION er så ink
Page 77 and 78:
DISKUSSION OG KONKLUSION risikerer
Page 79 and 80:
DISKUSSION OG KONKLUSION området f
Page 81 and 82:
DISKUSSION OG KONKLUSION Begrebet o
Page 84 and 85:
7 LITTERATUR Adorno, Theodor & Max
Page 86 and 87:
LITTERATUR Jakobsen, Jakob et al. (
Page 88 and 89:
8 ABSTRACT THE ART OF ANTAGONISM On
show all

Læs her - Kenneth A. Balfelt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?