Læs her - Kenneth A. Balfelt
Læs her - Kenneth A. Balfelt
Læs her - Kenneth A. Balfelt
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2<br />
KUNST OG OFFENTLIGHED<br />
Inden jeg bevæger mig ud i diskussionen om samtidskunsten og den aktuelle offentligheds<br />
beskaffenhed, vil jeg kort skitsere linjerne i en af de grundlæggende præmisser for specialets<br />
problemstilling: Min antagelse af at der er en væsentlig forbindelse mellem kunsten og den<br />
demokratiske offentlighed og et sammenfald mellem de værdier, der er indlejret i de to<br />
begreber.<br />
Jürgen Habermas har i sit habilitationsskrift Strukturwandel der Öffentlichkeit fra 1962<br />
indgående behandlet opkomsten af en borgerlig offentlighed i oplysningstiden i slutningen<br />
af 1700-tallet. Han behandler dels det rent basale spørgsmål om etableringen af en<br />
offentlighed som en fysisk forsamling af borgere og dels spørgsmålet om den<br />
kommunikationsform og det værdisæt, der bliver etableret i kraft af offentlighedens<br />
diskussioner. Habermas' undersøgelse har både et historisk analyserende og et normativt<br />
perspektiv og to væsentlige og sammenhængende omdrejningspunkter: offentligheden som<br />
en sfære for skabelse af en ny rationel, diskursiv interaktionsform og fremkomsten af et nyt<br />
krav om statens legitimering over for offentligheden.<br />
Habermas beskriver en historisk specifik situation ved fremkomsten af det kapitalistiske<br />
samfund, hvor borgerskabet voksede og blev både mere velhavende og bedre uddannet,<br />
hvilket medførte en ændring i samfundets magtbalance. Han peger desuden på, at faktorer<br />
som etableringen af en litterær salonkultur og udviklingen af trykpressen medvirkede til<br />
opkomsten af det, han betegner som den borgerlige offentlighed. Den udsprang ifølge<br />
Habermas af et publikum af læsere, der samledes i saloner og på kaffebarer og indgik i<br />
kritisk-rationelle debatter om litteraturen og kunsten, som netop på dette tidspunkt udskiltes<br />
som et singulært domæne. Disse kredse fungerede som en art øvelsesterræn for et offentligt<br />
ræsonnement, hvorefter den opøvede kritisk-rationelle diskurs også kunne anvendes i en<br />
9