Læs her - Kenneth A. Balfelt
Læs her - Kenneth A. Balfelt
Læs her - Kenneth A. Balfelt
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
PARFYME HAVNELABORATORIET<br />
selv demokratisk. 97 Et reelt demokratisk værk må i stedet opretholde den potentielle konflikt<br />
og spænding i relationen mellem beskuere, deltagere og kontekst og desuden udfordre<br />
kunstens selvforståelse som inkluderende over for andre sociale og politiske strukturer. 98<br />
This relational antagonism would be predicated not on social<br />
harmony but in exposing that which is repressed in sustaining the<br />
semblance of this harmony. 99<br />
Den kritik, Bishop rejser, mener jeg, er relevant at fremhæve i relation til Parfymes værk.<br />
Blandt andet på grund af den komplicerede udsigelsesposition i kraft af samarbejdet med<br />
Realdania får værket karakter af en påstånd om, at ønskede forandringer af byens indretning<br />
kan ske i en konfliktfri dialog med den dominerende orden. Med dette underliggende udsagn<br />
får værket en harmonisk snarere end en antagonistisk form og stiller ingen reelle krav til<br />
forandring.<br />
4.7 Delkonklusion - Demokratisk legitimitet i kunsten?<br />
Parfymes projekt, Havnelaboratoriet - Alle kan bruge havnen, arbejder med to parallelle<br />
undersøgelsesprocesser. Helt konkret undersøges mulighederne for at bruge området på<br />
Bryghusgrunden på en spontan og kreativ måde, der adskiller sig fra den dominerende<br />
organisering af havnefronten. Derudover fungerer projektet som en undersøgelse af, hvordan<br />
en inkluderende demokratisk dialog kan forløbe, når den baserer sig på umiddelbar åben<br />
deltagelse frem for de almindelige myndighedsstyrede bureaukratiske processer.<br />
Som jeg har fremlagt ovenfor, er der en grundlæggende forbindelse mellem det offentlige<br />
rum og demokratiet og ikke mindst mellem kunsten i det offentlige rum og et demokratisk<br />
ideal. Denne forbindelse problematiserer Rosalyn Deutsche på baggrund af sin betragtning<br />
om, at det offentlige rum ofte har status som naturgivent demokratisk uafhængigt af dets<br />
reelt ekskluderende karakter. Forestillingen om det neutrale offentlige rum kan betragtes som<br />
en rumlig afstikker til Habermas' begreb om den neutrale offentlighed. I denne terminologi<br />
er det offentlige rum tilgængeligt for alle, og indretningen og reguleringen af det tjener<br />
objektive behov og funktioner til almenvellets bedste. Her er det objektive behov dog oftest<br />
ensbetydende med det, der tjener den dominerende, det vil sige den kapitalistiske, ideologi.<br />
97 Blandt de kunstnere, Bourriaud fremhæver og Bishop kritiserer, er eksempelvis Rirkrit Tiravanija<br />
og Liam Gillick.<br />
98 Bishop (2004), p. 70<br />
99 Bishop (2004), p. 79<br />
45