Læs her - Kenneth A. Balfelt

KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM
gennem den kunstneriske praksis, gør, at deltagerne får mulighed for at forholde sig
refleksivt til deres egen tilværelse og træde uden for det diskursive rum, de normalt agerer
inden for, som det eksempelvis er tilfældet med stofbrugerne i Balfelts Beskyttelsesrum.
Værkets forpligtelse til dialogen kræver, at der er en vis grad af genkendelighed i
identiteterne, som ligger til grund for en fælles diskurs, deltagerne kan bruge som afsæt for
dialogen. I kraft af den æstetiske erfarings medierende funktion mellem det rationelle og det
sanselige er der dog mulighed for, at dialogen får en emancipatorisk effekt hos deltagerne,
som det udtrykkes hos Kester:
When we are no longer required to perform the onerous labor of
testing each perception against an existing conceptual repertoire,
we experience a unique liberatory pleasure. 119
5.2 Empatisk engagement
Jeg har tidligere problematiseret Habermas' ideal om kommunikationen i den borgerlige
offentlighed, fordi det ikke giver adgang for alle, eftersom der ikke gives diskursiv
legitimitet til ytringer, der ikke er formet som argumenter. Habermas opfatter den offentlige
sfære som et rum for konkurrerende meninger, hvor det bedste argument vinder, men det
billede fordrer en række betingelser, som man ikke kan forvente opfyldt, og det stiller en
række ubesvarede spørgsmål. I teorien om det deliberative demokrati er der, kritiserer Kester,
ingen specificering af, hvad der udgør et godt argument, eller hvis standarder, der afgør det.
Det er heller ikke klart, hvad der motiverer offentligheden til at lade sig overtale af fornuft
eller lytte til andres argumenter. 120 De samme kritikpunkter kan fremsættes over for den
dialogiske æstetik, og det nærmeste, vi kommer et forsvar i den sammenhæng, er det
teoretisk skrøbelige begreb: empati.
Den menneskelige evne til indfølende at sætte sig i andres sted vægtes ikke længere som det
primære i kommunikationssammenhænge. Men det er netop denne evne, Kester opstiller
som et af de vigtigste aspekter i den dialogiske æstetik. Han beskriver den empatiske
identifikation som […] a necessary component of dialogical practice. It facilitates a
reciprocal exchange that allows us to think outside our own lived experience and establish a
119 Kester (2004), p. 107
120 Kester (2004), p. 113
56