Læs her - Kenneth A. Balfelt

JAKOB JAKOBSEN BILLED POLITIK
3.2 Brud på den etablerede orden
Den franske sociolog Henri Lefebvre har pointeret, at kapitalismens kontrol over byen er
ustabil, hvilket gør det muligt for brugerne at approrpiere rum i byen og udøve retten til
byrummet. På trods af kapitalismens dominans er byens betydning nemlig ikke fikseret i
objektive økonomiske strukturer, men bliver kontinuerligt formet gennem hverdagslivets
praksis og gennem en brug og omstrukturering af byen foretaget af de subjekter, byen
ekskluderer. 39
I Billed Politik gives der udtryk for, at netop dette skete i nætterne efter politiets rydning af
Ungdomshuset. Her blev dagsordenen i byens rum pludselig sat af nogle af de subjekter, der
normalvis ikke bliver set. De undertrykte konflikter, som byen ifølge Jakobsen selv skaber
gennem sin gennemkontrollerede struktur, brød bogstaveligt talt ud i lys lue, og de
undertrykte stemmer gjorde tydeligt krav på at blive hørt.
Det, der sker i kampen om byrummet, er det, der i Rancières terminologi betegnes som
omstruktureringer i delingen af det sanselige: et brud på politiordenen. Det vil sige, at nogle,
som ikke før havde en stemme i den politiske debat, pludselig taler, og de, der var usynlige,
pludselig ikke er til at overse. Når det sker, eksisterer det, som Rancière kalder politik.
Rancière mener, at reel politik har samme form som klassekampen. Dette betragter han dog
ikke som en konflikt om fordelingspolitiske spørgsmål, men som en kamp om selve
eksistensen af politik, og den kamp kæmpes mellem samfundets rige og fattige. Det er i kraft
af de, som ingen andel i samfundet har, de der ikke ses og høres, at samfundet overhovedet
eksisterer som et politisk samfund. Det er nemlig de undertrykte og usynlige subjekter, der
kan træde ind på scenen og dermed bryde den etablerede deling af det sanselige. For at
opretholde den etablerede orden har autoriteter og magthavere ifølge Rancière forsøgt helt at
afpolitisere samfundet gennem en insisterende påstand om, at der ikke findes undertrykte
subjekter eller grupper, men at alle har lige muligheder og rettigheder. 40
Brudet med den etablerede orden, som skete i byrummet efter rydningen af Ungdomshuset,
var kun kortvarigt, og kontrollen med produktionen af forestillinger var efterfølgende intakt.
Der blev ikke etableret nogen ligeværdig dialog mellem konfliktens parter. Jakobsen giver
udtryk for, at magten afslørede, at den ikke forstår et sprog, der ikke er dens eget.
Subjekterne, der kortvarigt skabte et fællesskab og et byrum, som ikke hvilede på konsum
og arbejde, blev af politikere, medier og ordensmagt afvist og identificeret som
ballademagere og uvorne børn:
39 Deutsche (1996), p. 76
40 Rancière (1995), p. 34
22