Læs her - Kenneth A. Balfelt

stræber efter at tjene almenvellet.
4.2 Neutraliseret offentligt rum
PARFYME HAVNELABORATORIET
Det offentlige rum er uløseligt forbundet med en forestilling om demokratiske idealer. Det
mener den amerikanske kunsthistoriker Rosalyn Deutsche, som understreger, at kunsten
traditionelt har de samme konnotationer. Denne betragtning om kunsten stemmer overens
med min udlægning af forventningerne til kunstens demokratiske og egalitaristiske
potentiale som beskrevet i kapitel 2. Når kunsten placeres eller udfolder sig i det offentlige
rum, og de to elementer dermed kombineres, sker der ifølge Deutsche en fordobling af de
demokratiske konnotationer, og der er en tendens til, at den demokratiske intention og effekt
tages for givet:
Public art terminology frequently promises a commitment not only
to democracy as a form of government but to a general democratic
spirit of equality as well. 52
Et af de primære problemer, der må tages i betragtning, når kunsten bevæger sig ud i det
offentlige rum, er ifølge Deutsche, at det offentlige rum bliver betragtet som en objektivt
givet enhed. Den diskurs, der udfolder sig omkring demokrati og offentlighed, fremstiller det
offentlige rum som en empirisk given faktor, der kan lokaliseres på bestemte steder. Den
indstilling betyder, at det offentlige rum i form af eksempelvis pladser og parker bliver
accepteret som værende selvindlysende offentlige baseret på demokratiske principper. 53
Parallelt med denne forestilling om det selvindlysende offentlige rum ligger ifølge Deutsche
en påstand om, at byen har en objektiv mening, og at indretningen og brugen af den skal
opfylde offentlighedens naturlige behov. Denne forestilling om et empirisk givent offentligt
rum med neutrale funktioner og behov udspringer fra idéen om en neutral, samlet
offentlighed, som Jürgen Habermas plæderer for.
I Jakobsens præsentation af konflikten i byen, reorganiseres byens rum i modstrid med
magtens organisering på en måde, hvor forbruget ikke længere dirigerer adfærden. Det brud,
der sker, afslører, hvordan ideologien i det offentlige rum stemmer overens med ideologien i
den liberale kapitalisme. Den måde, hvorpå markedets love bliver betragtet som naturlige for
indretningen af byrummet, gør sig også gældende for den borgerlige offentlighed, som den
52 Deutsche (1992), p. 34
53 Deutsche (1992), p. 37
29