Læs her - Kenneth A. Balfelt

PARFYME HAVNELABORATORIET
til at deltage i en demokratisk debat om byrummet. Påstånden forsøges verificeret i det
midlertidige projekt, men det får ikke nogen varig betydning for den endelige plan på
grunden. Når Rancière taler om demokratisk emancipation og politisk subjektivering, taler
han om singulære handlinger og enkeltstående begivenheder, som forårsager større eller
mindre brud på den etablerede orden. Bruddene garanterer ikke den absolutte eliminering af
politiordenens ulige fordeling, men gennem konflikter og forhandlinger skabes i stedet en
kontinuerlig dynamik i delingen af det sanselige.
I modsætning til et kunstpublikum inden for en given institution eksisterer den offentlighed,
som modtager eksempelvis Parfymes værk, ikke som en enhed forud for værket. Den
offentlighed bliver først skabt i kraft af dens deltagelse i værket. Derfor er det nødvendigt, at
kunstnere forholder sig til, at også deres repræsentation af det offentlige rum er subjektiv og
konstruerende. Rosalyn Deutsche stiller en række spørgsmål til kunstnere, der opererer med
den demokratiske offentlighed som undersøgelsesfelt:
How do images of the public space create the public identities they
seem to merely depict? How do they constitute the viewer into
these identities? How, that is, do they invite viewers to take up a
position that defines them as public beings? How do these images
create a ”we,” a public, and how do we imagine ourselves to be
when we occupy the prescribed site? 86
Deutsches krav til kunsten er en forsøgsvis omvending af den logik, der ligger i
forestillingen om den hegemoniske offentlighed og det neutrale offentlige rum. Hvor
traditionelle byggeplaner som Realdanias baserer sig på at opfylde behov hos grupper af
prædefinerede identiteter som 'shopperen' og den 'kreative bruger af byen', skal kunsten
snarere opfordre deltageren til selv at indtage en reflekteret position som en del af offentlig-
heden. På denne måde kan borgeren undgå at blive underlagt det hegemoniske ”vi”, som
Nancy Fraser kritiserer, og i stedet indgå i en proces af identificering gennem deltagelse i en
offentlighed, der adskiller sig fra den dominerende. 87
86 Deutsche (1996), p. 286
87 Fraser, p. 124
41