Læs her - Kenneth A. Balfelt

PARFYME HAVNELABORATORIET
Den harmoniske inklusion af alle dækker over, at de subjekter eller praksisser, der ikke
passer ind i konsensus, bliver undertrykt og ekskluderet. Når kunsten forsøger at navigere i
dette neutraliserede offentlige rum, er der risiko for, at de autoritære mekanismer, som
transformerer byen til i stigende grad at facilitere akkumulation af kapital og øget
statskontrol, får demokratisk legitimitet, når kunsten involveres i byudviklingsprocessen.
Kunsten associeres nemlig ofte ubetinget med demokratiske og egalitaristiske ideologier,
som Deutsche påpeger:
Within this process, the presence of ”the aesthetic” - whether
embodied in artworks, architectural style, urban design, or
museums – helps give redevelopment democratic legitimacy since,
like ”the public,” ”art” often connotes universality, openness,
inclusion. ”Public art,” combining the two terms, comes doubly
burdened as a figure of universal accessibility. 100
I Realdanias planer på Bryghusgrunden, som Parfymes projekt relaterer sig til, er der i høj
grad lagt vægt på inklusion og åbenhed over for offentligheden. Der er foretaget analyser af
byens brugergrupper, der blandt andet konkluderede, at den kreative bruger vil have
spontane, skæve og midlertidige indslag i byrummet frem for det hegemoniske og
velorganiserede. Ved at inkludere en kontrolleret diversitet i processen kan bygherren måske
undgå reelt antagonistisk diversitet, nedtone den modstand der er over for projektet og i
stedet opnå en demokratisk legitimitet til udviklingen:
This is the real social function of the new genre public art: to
present as natural the conditions of the late-capitalist city into
which it hopes to integrate us. 101
Som Deutsche udtrykker det i ovenforstående citat, kan dette risikere at være den reelle
effekt af et værk som Havnelaboratoriet. Når kunsten intervenerer i byrummet er der en
risiko for, at kunsten ligefrem fremmer homogeniseringen af offentligheden, legitimerer
eksklusioner og skjuler antagonismer.
Med henvisning til tænkere som Rancière, Mouffe og Laclau har jeg kapitlet igennem
fremhævet antagonismen og bruddet med den gældende orden som det elementære princip i
en reelt demokratisk offentlighed. Parfymes projekt postulerer i udgangspunktet, at alle kan
bruge havnen. Med afsæt i denne forestilling om en harmonisk inkluderende offentlighed,
risikerer Havnelaboratoriet umiddelbart at falde i den homogeniserende kategori, som
100 Deutsche (1992), p. 37
101 Deutsche (1996), p. 66
46