Læs her - Kenneth A. Balfelt

KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM
gøres og af hvem. Ligesom arbejderne måtte demonstrere for retten til at demonstrere, må
stofbrugerne først konstitueres som politiske subjekter, før deres krav kan blive hørt og
forstået som et politisk anliggende. Dette blev forsøgsvis gjort i Balfelts Beskyttelsesrum, og
selv om det i et vist omfang var kunstneren og fagfolkene, der talte på vegne af stofbrugerne,
mener jeg, at de i kraft af deltagelsen i projektet kunne afvise identiteten som en gruppe, der
alene repræsenterede et socialt problem. 145
Som jeg har uddybet i min analyse af Parfymes Havnelaboratoriet, lægger Rosalyn Deutsche
vægt på, at opgaven for kunsten i det offentlige rum er at eksponere de konflikter, der
strukturerer offentligheden frem for at udglatte og skjule dem. Med Rancières terminologi,
mener jeg, at denne betragtning stiller et krav til kunsten om at behandle selve det politiske
spørgsmål og flytte grænserne mellem, hvad der er politisk, og hvad der er socialt.
Som nævnt medførte Balfelts projekt efterfølgende et konkret politisk arbejde, men værket i
sig selv tydeliggjorde desuden på det symbolske plan, at spørgsmålet om fixerum er politisk.
Det gjorde det ikke mindst i kraft af den ændring, der blev foretaget i værkets form få dage
før åbningen, nemlig beslutningen om at der alligevel ikke måtte fixes i fixerummet. Det
betød, at der var et fuldt funktionelt fixerum med alle nødvendige faciliteter og den faglige
velvilje til at gennemføre projektet. Alligevel måtte stofbrugerne stadig sætte sig på gaden og
injicere deres stoffer, fordi en politisk beslutning stod i vejen for, at de nødvendige tiltag
kunne træde i kraft. Udstillingen af dette paradoks, som Beskyttelsesrum i sin endelige
udformning blev, mener jeg, løftede debatten fra et socialt til et politisk niveau.
For Balfelt selv understregede paradokset en diskrepans mellem nærdemokrati og
fjerndemokrati, fordi han oplevede, at stofbrugerne selv, og alle, der var i berøring med deres
situation; pårørende, fagfolk, socialarbejdere og beboere i lokalområdet, ønskede
lovliggørelse af fixerum. Efterfølgende har Københavns Kommune bevilget penge til
etablering af fixerum på Vesterbro, men eftersom regeringen stadig afviser at lovliggøre
tiltaget, får de berørtes mening ingen reel indflydelse på den endelige beslutning.
Modviljen mod at lytte til stofbrugernes argumenter viser, at ikke alle er inkluderede i den
demokratiske offentlighed. De ekskluderede subjekter, hvoraf stofbrugerne alene
repræsenterer et eksempel, er ifølge Rancière netop de, der udgør 'Folket', som er suverænen
i et reelt demokrati. Det er de såkaldt flydende subjekter, der ikke er defineret som en
specifik og samlet social eller etnisk gruppe:
145 Kester (2004), p. 110
The demos is not the population, the majority, the political body of
the lower classes. It is the surplus community made up of those
65