Læs her - Kenneth A. Balfelt

More documents

Recommendations

Info

KUNST OG OFFENTLIGHED Tendenzen des Zerfalls der Öffentlichkeit sind unverkennbar: während sich ihre Sphäre immer großartiger erweitert, wird ihre Funktion immer kraftloser. Gleichwohl ist Öffentlichkeit nach wie vor ein Organisationsprinzip unserer politischen Ordnung. Sie ist offenbar mehr und anderes als ein Fetzen liberaler Ideologie, den die soziale Demokratie unbeschadet abstreifen könnte. 10 Habermas ser offentligheden som et grundlæggende organisationsprincip i det politiske system i dag, men det er en offentlighed i en degenereret form. Alligevel vurderer han, at den borgerlige offentlighed har udstukket nogle retningslinjer for et emancipatorisk demokrati og en form for politisk legitimering, der kan tjene som rettesnor for en normativ teori om en magtfri samfundsorden. 2.1 Æstetisk erfaring Hos Habermas er en magtfri samfundsorden afhængig af en fuldstændig rationel kommunikation i offentligheden, men hos Kant er det rationelle koblet med det sanselige, og det er i denne konstellation, at det æstetiske spiller en rolle for udviklingen af en demokratisk offentlighed. L'utopie de l'art est corrélative de l'utopie citoyenne. Cette utopie de l'art est une utopie de la communication possible, une utopie du ”communisme culturel”, ou du moins de la communauté culturelle. Le monde n'est pas irrémédiablement partagé entre les plus cultivés et les plus incultes puisqu'il y a précisément cette universalité formelle du jugement de goût. 11 Således udlægger den franske filosof Yves Michaud Kants begreb om den universelle smagsdom som middel til en ligeværdig kommunikation. I Kritik der Urteilskraft (1790) argumenterer Kant for, at smagsdomme ikke er epistemologiske domme, hvor repræsentationen står i relation til et vidensobjekt, men i stedet er æstetiske domme, hvor repræsentationen står i relation til subjektet og dets følelse af velbehag eller ubehag. 12 Alligevel gør æstetiske domme krav på en art universalitet, som hverken er kognitiv eller 10 Habermas (1965), p. 14 11 Michaud, p. 237 12 Kant (1974), p. 40 11
KUNST OG OFFENTLIGHED logisk, men derimod æstetisk, og som kan kommunikeres a priori. Kant beskriver den æstetiske erfaringsproces som forskellig fra den praktiske erfaring, og det han betegner som den rene fornuft. Hvor de to sidstnævnte er tilknyttet den rationelle dømmekraft, er æstetisk erfaring knyttet til den reflekterende dømmekraft. Denne karakteriseres som en uafsluttelig intellektuel søgeproces mellem et særligt objekt, som ikke kan bestemmes, og et almenbegreb, som ikke eksisterer. 13 En vellykket æstetisk erfaringsproces kan derfor forventes at udvide den sanselige, emotionelle og intellektuelle kapacitet og frigøre et potentiale for myndiggørelse hos beskueren. Samtidig bestemmer Kant det skønne som et symbolsk udtryk for det moralsk gode, og han etablerer dermed et umiddelbart væsenslægtskab mellem æstetikken og etikken. 14 Det dannelsespotentiale, som Kant tilskriver den æstetiske erkendelse, rækker dermed ud over kunstinstitutionen og har principielt en rolle at spille i forhold til den overordnede kultur- og samfundsudvikling. 15 Forestillingen om den æstetiske erkendelses samfundsmæssige betydning videreudvikles og ekspliciteres hos Friedrich Schiller, som i Über die ästetische Erziehung des Menschen (1795) plæderer for, at det kun er gennem æstetikken, at mennesket kan opnå frihed: [...]daß man, um jenes politische Problem in der Erfahrung zu lösen, durch das ästetische den Weg nehmen muß, weil es die Schönheit ist, durch welche man zu der Freiheit wandert. 16 I forlængelse af Kants skelnen mellem rationel og refleksiv erkendelse betragter Schiller æstetikkens kobling mellem det sanselige og det rationelle som den nødvendige mediering mellem et barbarisk civilsamfund og idealet om en velordnet politisk stat. Herunder ligger hos Schiller også en egalitaristisk forestilling om kunsten og den æstetiske erfaring som noget, der udligner sociale forskelle og muliggør kommunikation på tværs af politiske skel ved at sætte parentes om de samfundsmæssige opdelinger og klassebestemte konflikter. Det udlægger den britiske litterat Terry Eagleton på følgende måde: The aesthetic state, in short, is the utopian bourgeois public sp<strong>her</strong>e of liberty, equality and democracy, within which everyone is a free citizen, 'having equal rights with the noblest'. 17 Hverken Kant eller Schiller påstår, at æstetikken alene kan gøre menneskeheden fri, moralsk og sandfærdig, men de argumenterer for, at den gør mennesket i stand til at modtage og 13 Nielsen (2003), p. 60 14 Kant (1974), p. 213 15 Nielsen (2003), p. 62 16 Schiller, p. 7 17 Eagleton, p. 111 12
Page 1 and 2: ANTA GONIS MENS KUNST Om samtidskun
Page 3 and 4: 2 INDHOLD 1 INDLEDNING s. 5 1.1 Mot
Page 6 and 7: 1 INDLEDNING I maj 2002 lavede kuns
Page 8 and 9: INDLEDNING I en artikelserie under
Page 10 and 11: 2 KUNST OG OFFENTLIGHED Inden jeg b
Page 14 and 15: KUNST OG OFFENTLIGHED respondere p
Page 16: winning at any particular time. 23
Page 19 and 20: JAKOB JAKOBSEN BILLED POLITIK Der e
Page 21 and 22: JAKOB JAKOBSEN BILLED POLITIK retti
Page 23 and 24: JAKOB JAKOBSEN BILLED POLITIK 3.2 B
Page 25 and 26: JAKOB JAKOBSEN BILLED POLITIK tænk
Page 27 and 28: PARFYME HAVNELABORATORIET på, at d
Page 29 and 30: PARFYME HAVNELABORATORIET Realdania
Page 31 and 32: præsenteres hos Habermas: PARFYME
Page 33 and 34: PARFYME HAVNELABORATORIET Der lægg
Page 35 and 36: PARFYME HAVNELABORATORIET det polit
Page 37 and 38: PARFYME HAVNELABORATORIET Le bon go
Page 39 and 40: PARFYME HAVNELABORATORIET selv æst
Page 41 and 42: PARFYME HAVNELABORATORIET generelle
Page 43 and 44: PARFYME HAVNELABORATORIET 4.6 Mikro
Page 45 and 46: PARFYME HAVNELABORATORIET [A]ll rel
Page 47 and 48: PARFYME HAVNELABORATORIET Den harmo
Page 49 and 50: 48 PARFYME HAVNELABORATORIET
Page 51 and 52: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM ver
Page 53 and 54: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM vig
Page 55 and 56: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM pro
Page 57 and 58: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM gen
Page 59 and 60: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM sam
Page 61 and 62: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM den
Page 63 and 64:
KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM sf
Page 65 and 66:
endes argumenter slet ikke bliver h
Page 67 and 68:
KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM who
Page 69 and 70:
løses gennem den utopiske kraft i
Page 71 and 72:
KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM De
Page 73 and 74:
KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM for
Page 75 and 76:
DISKUSSION OG KONKLUSION er så ink
Page 77 and 78:
DISKUSSION OG KONKLUSION risikerer
Page 79 and 80:
DISKUSSION OG KONKLUSION området f
Page 81 and 82:
DISKUSSION OG KONKLUSION Begrebet o
Page 84 and 85:
7 LITTERATUR Adorno, Theodor & Max
Page 86 and 87:
LITTERATUR Jakobsen, Jakob et al. (
Page 88 and 89:
8 ABSTRACT THE ART OF ANTAGONISM On
show all

Læs her - Kenneth A. Balfelt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?