Læs her - Kenneth A. Balfelt

KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM
rammen. Derfor er der ifølge Rancière også et grundlæggende æstetisk element i de politiske
begivenheder, der bryder med den etablerede orden, og gør noget synligt, som tidligere var
usynligt. Det potentiale for at bryde med de dominerende former, som ligger i de reelt
politiske begivenheder, mener Rancière, at kunsten som udgangspunkt også besidder. Han
mener, at det essentielle fællestræk i æstetik og politik er ligheden som et grundlæggende
princip, og i begge sfærer bearbejdes delingen af det sanselige med henblik på at verificere
den forudgående lighed mellem alle mennesker.
I Balfelts Beskyttelsesrum kan man tale om, at den dominerende deling af det sanselige
bliver brudt, når stofbrugerne bliver synliggjort som politiske subjekter. Desuden bliver der i
kraft af den rent fysiske etablering af et fixerum givet eksistens til noget, som tidligere ikke
fandtes. Selvom fixerummet ikke tages i brug og derfor kun fungerer som en model inden for
kunstens rum, gør modellen forestillingen mulig, og dermed skaber den fiktive model et brud
på delingen af det sanselige.
Rancière betragter politiske ytringer som en art konstruktion af fiktioner, der gennem sin
arrangering af tegn og billeder producerer effekter i virkeligheden. Det gælder både for dem,
der opretholder den dominerende orden, som ”Irak er i besiddelse af masse-
ødelæggelsesvåben”, og de der bryder den som ”Vi er alle tyske jøder”. Disse fiktioner har
sin oprindelse i æstetikken:
L'homme est un animal littéraire, qui se laisse détourner de sa
destination ”naturelle” par le pouvoir des mots. 155
Ifølge Rancière er det altså fiktioner, der gør det muligt at forestille sig, at der findes noget
uden for den 'naturlige' virkelighed, som kontinuerligt opretholdes af politiordenen og
konstant repræsenteres for os som den optimale og reelt set eneste mulige indretning af
verden.
Det, der adskiller det kunstneriske udtryk og de reelt politiske handlinger fra politiordenens
fiktioner, er, at de førstnævnte definerer nye modeller for tale og handling, og at de opstiller
heterotopiske fiktioner som alternativer til de hegemoniske forestillinger, politiordenen
konstruerer:
155 Rancière (2000), p. 63
156 Rancière (2000), p. 62
Ils dressent des cartes du visible, des trajectoires entre le visible et
le dicible, des rapports entre des modes de l'être, des modes du
faire et des modes du dire. Ils définissent des variations des
intensités sensibles, des perceptions et des capacités des corps. 156
69