Læs her - Kenneth A. Balfelt

More documents

Recommendations

Info

JAKOB JAKOBSEN BILLED POLITIK forbrugere og tilskuere til et skuespil, de ikke selv har nogen aktiv del i, den offentlige sfære er degraderet til en iscenesættelse, som kontinuerligt affirmerer den etablerede samfunds- orden: Forme et contenu du spectacle sont identiquement la justification totale des conditions et des fins du système existant. Le spectacle est aussi la présence permanente de cette justification, en tant qu’occupation de la part principale du temps vécu hors de la production moderne. 35 Essentielt for det virkelighedsproducerende billedregime er både hos Rancière og hos Jakobsen, at alt, der kunne modarbejde det, bliver sorteret fra. Billederne af den vold, der udøves fra de vestlige nationers side, ser vi normalt ikke. Når enkelte modbilleder trænger igennem kontrollen, afsløres det ifølge Jakobsen netop, hvor gennemgribende denne billed- kontrol er: Visse billeder findes ikke. Visse forestillinger ville ødelægge alt. Den lille flig der blev løftet da vi så billederne fra Abu Ghraib afslørede det. Alt brændte. 36 Billedet af den vestlige humanisme blev brudt af billeder af vestlig tortur i irakiske fængsler. Fra eksemplet med denne symbolske brand i offentligheden, flytter Jakobsen fokus til en mere lokal kampzone: byen. I København brændte gaderne i konflikten mellem myndig- heder og borgere efter rydningen af Ungdomshuset i 2007. Det indledende udsagn i filmen om byen lyder: Byen er blevet et fremmed sted. Byens rum fortæller dig vedholdende, at <strong>her</strong> har du intet at gøre. 37 Den by, der henvises til <strong>her</strong>, er den neoliberale storby, og Jakobsens udlægning af den læner sig op af teorier om, at byen er stærkt reguleret ud fra senkapitalismens idealer, en position som blandt andet David Harvey er repræsentant for. Ifølge Harvey er byens rum indrettet til forbrug, infrastrukturen er målrettet transport til og fra arbejde, og profitrate og privat ejendomsret har trumfet alle andre værdier og rettigheder. 38 35 Debord (1967), p. 11 36 Jakobsen, Billed Politik (voice over, rum b) 37 Jakobsen, Billed Politik (video, rum c) 38 Harvey (2008), p. 23 21
JAKOB JAKOBSEN BILLED POLITIK 3.2 Brud på den etablerede orden Den franske sociolog Henri Lefebvre har pointeret, at kapitalismens kontrol over byen er ustabil, hvilket gør det muligt for brugerne at approrpiere rum i byen og udøve retten til byrummet. På trods af kapitalismens dominans er byens betydning nemlig ikke fikseret i objektive økonomiske strukturer, men bliver kontinuerligt formet gennem hverdagslivets praksis og gennem en brug og omstrukturering af byen foretaget af de subjekter, byen ekskluderer. 39 I Billed Politik gives der udtryk for, at netop dette skete i nætterne efter politiets rydning af Ungdomshuset. Her blev dagsordenen i byens rum pludselig sat af nogle af de subjekter, der normalvis ikke bliver set. De undertrykte konflikter, som byen ifølge Jakobsen selv skaber gennem sin gennemkontrollerede struktur, brød bogstaveligt talt ud i lys lue, og de undertrykte stemmer gjorde tydeligt krav på at blive hørt. Det, der sker i kampen om byrummet, er det, der i Rancières terminologi betegnes som omstruktureringer i delingen af det sanselige: et brud på politiordenen. Det vil sige, at nogle, som ikke før havde en stemme i den politiske debat, pludselig taler, og de, der var usynlige, pludselig ikke er til at overse. Når det sker, eksisterer det, som Rancière kalder politik. Rancière mener, at reel politik har samme form som klassekampen. Dette betragter han dog ikke som en konflikt om fordelingspolitiske spørgsmål, men som en kamp om selve eksistensen af politik, og den kamp kæmpes mellem samfundets rige og fattige. Det er i kraft af de, som ingen andel i samfundet har, de der ikke ses og høres, at samfundet overhovedet eksisterer som et politisk samfund. Det er nemlig de undertrykte og usynlige subjekter, der kan træde ind på scenen og dermed bryde den etablerede deling af det sanselige. For at opretholde den etablerede orden har autoriteter og magthavere ifølge Rancière forsøgt helt at afpolitisere samfundet gennem en insisterende påstand om, at der ikke findes undertrykte subjekter eller grupper, men at alle har lige muligheder og rettigheder. 40 Brudet med den etablerede orden, som skete i byrummet efter rydningen af Ungdomshuset, var kun kortvarigt, og kontrollen med produktionen af forestillinger var efterfølgende intakt. Der blev ikke etableret nogen ligeværdig dialog mellem konfliktens parter. Jakobsen giver udtryk for, at magten afslørede, at den ikke forstår et sprog, der ikke er dens eget. Subjekterne, der kortvarigt skabte et fællesskab og et byrum, som ikke hvilede på konsum og arbejde, blev af politikere, medier og ordensmagt afvist og identificeret som ballademagere og uvorne børn: 39 Deutsche (1996), p. 76 40 Rancière (1995), p. 34 22
Page 1 and 2: ANTA GONIS MENS KUNST Om samtidskun
Page 3 and 4: 2 INDHOLD 1 INDLEDNING s. 5 1.1 Mot
Page 6 and 7: 1 INDLEDNING I maj 2002 lavede kuns
Page 8 and 9: INDLEDNING I en artikelserie under
Page 10 and 11: 2 KUNST OG OFFENTLIGHED Inden jeg b
Page 12 and 13: KUNST OG OFFENTLIGHED Tendenzen des
Page 14 and 15: KUNST OG OFFENTLIGHED respondere p
Page 16: winning at any particular time. 23
Page 19 and 20: JAKOB JAKOBSEN BILLED POLITIK Der e
Page 21: JAKOB JAKOBSEN BILLED POLITIK retti
Page 25 and 26: JAKOB JAKOBSEN BILLED POLITIK tænk
Page 27 and 28: PARFYME HAVNELABORATORIET på, at d
Page 29 and 30: PARFYME HAVNELABORATORIET Realdania
Page 31 and 32: præsenteres hos Habermas: PARFYME
Page 33 and 34: PARFYME HAVNELABORATORIET Der lægg
Page 35 and 36: PARFYME HAVNELABORATORIET det polit
Page 37 and 38: PARFYME HAVNELABORATORIET Le bon go
Page 39 and 40: PARFYME HAVNELABORATORIET selv æst
Page 41 and 42: PARFYME HAVNELABORATORIET generelle
Page 43 and 44: PARFYME HAVNELABORATORIET 4.6 Mikro
Page 45 and 46: PARFYME HAVNELABORATORIET [A]ll rel
Page 47 and 48: PARFYME HAVNELABORATORIET Den harmo
Page 49 and 50: 48 PARFYME HAVNELABORATORIET
Page 51 and 52: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM ver
Page 53 and 54: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM vig
Page 55 and 56: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM pro
Page 57 and 58: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM gen
Page 59 and 60: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM sam
Page 61 and 62: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM den
Page 63 and 64: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM sf
Page 65 and 66: endes argumenter slet ikke bliver h
Page 67 and 68: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM who
Page 69 and 70: løses gennem den utopiske kraft i
Page 71 and 72: KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM De
Page 73 and 74:
KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM for
Page 75 and 76:
DISKUSSION OG KONKLUSION er så ink
Page 77 and 78:
DISKUSSION OG KONKLUSION risikerer
Page 79 and 80:
DISKUSSION OG KONKLUSION området f
Page 81 and 82:
DISKUSSION OG KONKLUSION Begrebet o
Page 84 and 85:
7 LITTERATUR Adorno, Theodor & Max
Page 86 and 87:
LITTERATUR Jakobsen, Jakob et al. (
Page 88 and 89:
8 ABSTRACT THE ART OF ANTAGONISM On
show all

Læs her - Kenneth A. Balfelt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?