Læs her - Kenneth A. Balfelt

PARFYME HAVNELABORATORIET
det politiske til politi-logik i en afvæbnende manøvre, som den slovenske filosof Slavoj
Žižek beskriver det, og han eksemplificerer med moderne politisk filosofi:
Habermasian or Rawlsian ethics are perhaps the last philosophical
vestiges of this attitude: the attempt to deantagonize politics by
way of formulating the clear rules to be obeyed so that the agonic
procedure of litigation does not explode into politics proper. 67
Hos Habermas kan den parapolitiske figur spores i forestillingen om, at det ideelle
deliberative demokrati former sig som rationel samtale inden for den klart definerede
offentlige sfære. Her opstiller han netop klare retningslinjer for, hvordan demokratiet bedst
udfolder sig som en ganske kontrolleret form for konsensuel konflikt. Beskrivelsen af denne
politiske strategi finder jeg interessant for forståelsen af, hvordan accepten af det
kontrollerede alternativ til den etablerede orden, kan få autoriteter og byplanlæggere til at
fremstå som inkluderende og åbne over for alternativer og kritik.
I forlængelse heraf er et andet aspekt relevant for analysen af Havnelaboratoriets relation til
den etablerede orden. I de seneste år er der i byplanlægningen udviklet en diskurs om den
kreative by, hvor kreative tiltag og idéer approprieres og anvendes til at styrke byens brand,
øge produktionen og akkumulation af økonomisk værdi. I takt med den teknologiske
udvikling og udbredelsen af den globale kapitalisme er akkumulationen af kapital i stadigt
stigende grad afhængig af en omfattende vidensøkonomi baseret på immaterielt arbejde. 68
Herunder er kulturelle initiativer medregnet som innovative bannerførere, og den såkaldt
kreative klasse er blevet begrebsfæstet som en særligt ressourcestærk befolkningsgruppe.
[A]rtistic creativity has special qualities that chime well with the
needs of the ideas-driven knowledge economy. 69
Sådan udtrykker byudviklingskonsulent Charles Landry i The Creative City (2000) det, han
ser som en ufravigelig sammenhæng mellem en bys kreative befolkning og økonomiske
succes. Han argumenterer for, at kreative tiltag bør være blandt de primære ressourcer i
udviklingen af løsninger på de udfordringer og problemer, der opstår i den neoliberale by, det
være sig sociale såvel som økonomiske udfordringer. Allerede i 1980'erne blev det tydeligt,
at kunstneriske miljøer uintenderet banede vejen for urbane gentrificeringsprocesser.
Kapitalstærke beboere flytter til kvarterer, hvor kunstnere har givet mindre mondæne
områder et kreativt og attraktivt præg, og som resultat heraf stiger ejendomspriserne
67 Žižek, p. 71
68 Hardt & Negri, p. 278
69 Landry, p. xxi
34