Læs her - Kenneth A. Balfelt

KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM
vige for rationelle beslutninger om det fælles gode:
[D]as öffentliche Räsonnement des bürgerlichen Publikums
vollzieht sich im Prinzip unter Absehung von allen sozial und
politisch präformierten Rängen nach allgemeinen Regeln[.] 106
I forlængelse af kravet om fri tilgængelighed til den borgerlige offentlighed fremsætter
Habermas den betingelse for den ideelle talesituation, at den talendes status tilsidesættes for
at skabe lighed i argumentationen.
Habermas skelner mellem en kommunikativ rationalitet og en strategisk rationalitet. Den
strategiske handling er styret af egeninteresser og rettet mod at opnå særlige mål. Den
kommunikative rationalitet, som ifølge Habermas gør sig gældende i det deliberative
demokrati, hviler derimod på strukturer, der er orienteret mod at opnå fælles forståelse, og
som følger nogle fastlagte bestemmelser for den fælles kommunikation:
In die Kommunikationsvoraussetzungen jeder Argumentations-
praxis sind ja die Zumutung der Unparteilichkeit und die
Erwartung eingebaut, dass die Teilnehmer ihre jeweils mit-
gebrachten Präferenzen in Frage stellen und transzendieren[.] 107
Som jeg kort har nævnt i analysen af Parfymes Havnelaboratoriet, sætter Nancy Fraser
spørgsmålstegn ved Habermas' ideal om lige adgang til offentligheden og tilsidesættelsen af
social status i argumentationen. Hun lægger vægt på, at den sociale og statusmæssige
forskellighed, der er dominerende i den borgerlige offentlighed, netop kun tilsidesættes, den
elimineres ikke. Alle deltager ifølge Habermas i debatten, som om de var lige. 108 Når man
antager, at man kan skabe lighed i muligheden for deltagelse og dermed også i indflydelsen i
et deliberativt demokrati, uden at der behøver være social lighed blandt deltagerne, så
fremsætter man for det første en demokratisk legitimering af ikke at efterstræbe social
lighed. For det andet påstår man ifølge Fraser det umulige. Uanset hvor formelt inklu-
derende en demokratisk offentlighed er, vil der være en række strukturer, der skaber
diskursiv eksklusion, særligt hvis de sociale uligheder er markante.
Som eksempel fremhæver Nancy Fraser kønsdiskrimination. I dag er mænd og kvinder
formelt ligestillede på langt de fleste områder. Valgretten og adgangen til den offentlige
debat er ens for begge køn. Ikke desto mindre påviser en undersøgelse, som Fraser refererer
til, at der er en markant diskursiv eksklusion af kvinder i forskellige kommunikations-
situationer og herunder også den offentlige debat. Undersøgelsen viser, at i deliberative
106 Habermas (1965), p. 66
107 Habermas (1999), p. 41
108 Habermas (1965), p. 120
52