Læs her - Kenneth A. Balfelt

KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM
dialog, Balfelt etablerer med stofbrugere og fagfolk i fixerums-projektet. Der er ingen
påstand om, at stofbrugerne indgår problemløst i en magtfri kommunikation, men derimod
er der fokus på, at netop deres kontekstforståelse er den største ressource i processen.
Grant Kester fremlægger et fællestræk hos kunstnere, der arbejder med dialogformen som
æstetisk materiale:
[A] series of provocative assumptions about the relationship
between art and the broader social and political world and about
the kinds of knowledge that aesthetic experience is capable of
producing. 159
Målet med dialogen som æstetisk form er at dekonstruere de faste forestillinger om identitet,
og i tilfældet med Beskyttelsesrum skabes der parallelt en forandring i stofbrugernes
selvbillede og i samfundets etablerede forestillinger om denne samfundsgruppe. Formålet
med at generere en større empatisk forståelse for stofbrugernes situation er at nuancere den
offentlige og politiske debat om en eventuel lovliggørelse af fixerum. Den forsøgsvise
forandring af præmisserne i den debat ser jeg som det helt centrale i Balfelts værk. Debatten
handler nemlig helt grundlæggende om, hvor man sætter grænserne mellem den private og
den offentlige sfære.
I Habermas' ideale offentlighedsmodel eksisterer der nogle helt klare skel mellem de to
sfærer. De skel er sat udfra, hvad han betragter som, universelle bestemmelser, men Nancy
Fraser argumenterer for, at grænsen mellem private og offentlige anliggender er ideologiske
begrænsninger af den offentlige sfære, og derfor må og bør den grænse være til evig
forhandling. Balfelts projekt mundede ud i et konkret politisk efterspil, og det lykkedes
faktisk at rejse debatten på et politisk niveau. Med et afslag af forslaget fastholdt
regeringspartierne dog deres anskuelse af, at den form for beskyttelse af stofbrugerne, som et
fixerum kan tilbyde, ikke er et politisk anliggende, men et socialt problem. De opretholdt
dermed de signaler, der producerer forestillingen om stofbrugerne som et eksternt problem.
Rancière betegner denne skelnen mellem det sociale og det politiske som selve essensen i
politik, for i kraft af den skelnen markeres bestemmelserne af, hvad der er politisk, og
derunder også hvem der har status som politiske subjekter. Denne opdeling svarer til
politiordenens deling af det sanselige, og for at en problemstilling eller et subjekt kan flyttes
fra den sociale til den politiske sfære, må man forandre de grundlæggende præmisser. Det vil
sige; man må omstrukturere delingen af det sanselige og lade nye politiske subjekter træde
frem. Det forsøger Balfelts Beskyttelsesrum at gøre, og selvom forandringen af de etablerede
159 Kester (2004), p. 9
71