Læs her - Kenneth A. Balfelt

løses gennem den utopiske kraft i fri dialog. 152
5.6 Æstetiske fiktioner
KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM
Når Kenneth Balfelt på én gang laver en konkret løsningsmodel og tydeliggør et politisk
problem, mener han selv, at han med den æstetiske form har mulighed for at sætte nogle helt
andre lag af følelser og tanker i gang end den debat, der foregår på et verbalt plan:
Når jeg laver et fixerum som et kunstprojekt, der er et visuelt
indlæg i en social-politisk debat, så ved jeg, at det fysisk
tilstedeværende rum har en magt. Magt forstået som en
påvirkningskraft af sociale og politiske processer. 153
I denne betragtning ligger en forestilling om kunstens immanente politiske potentiale. Ifølge
Jacques Rancière giver det ikke mening at tale om en mere eller mindre pludselig
æstetisering af politikken, som flere analytikere peger på i dag. Han mener, at politik altid
har været æstetisk i sit udgangspunkt, for politik er et spørgsmål om, hvad der gøres synligt.
De politiske processer og mekanismer i den demokratiske offentlighed, som jeg har
beskrevet i afsnittene ovenfor, kan betragtes som æstetiske handlinger, der så at sige ind-
rammer det sanselige. Dette gælder for så vidt både for den etablerede orden, Rancières
politiorden, og for de handlinger der bryder ind i denne orden som reelt politiske
begivenheder. Rancière giver et eksempel på, hvordan politiordenen eksplicit indrammer det
synlige med diskussionen om masseødelæggelsesvåben forud for den amerikanske og siden
også den danske krigsførelse i Irak. Gennem en diskursiv indramning af sandsynligheden for
at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, nogle utydelige billeder og en retorik,
der fremmanede frygt i hele den vestlige verden, blev der skabt en dominerende forestilling
om, at det var et faktum, at Irak besad masseødelæggelsesvåben. Dermed blev der givet
eksistens til noget, som slet ikke fandtes. 154
Dette eksempel understreger den magt, der ligger i synliggørelsen og kontrollen over
forestillingen. Indramningen af det mulige skaber vores verden, som Jakob Jakobsen
problematiserer i Billed Politik, både gennem denne aktive produktion af virkeligheden og
gennem en konstant repression af alternative forestillinger og billeder, der ikke passer ind i
152 Kester (2004), p. 182
153 Balfelt (2006), p. 18
154 Lie
68