Læs her - Kenneth A. Balfelt

KENNETH BALFELT BESKYTTELSESRUM
sfære. Ved at begrunde afvisningen i et etisk hensyn forsøger man at fremstille beslutningen
som et universelt etisk eller moralsk imperativ. Dermed maskeres det, at der er tale om en
politisk beslutning, som sandsynligvis har flere forskellige strategiske motiver.
Grant Kester udtrykker en bekymring for, at de kunstneriske løsningsforslag, som ud-
arbejdes i den dialogiske æstetik, eventuelt kan bremse bredere emancipatoriske bevægelser,
som naturligt ville udvikle sig i den givne gruppe. 135 I min vurdering rammer denne kritik
ikke Beskyttelsesrum. Balfelt har dog i efterrationaliseringen tænkt, at han og hans sam-
arbejdspartnere i projektet måske begik en politisk brøler ved at satse på kontakten med den
socialdemokratiske narkotikapolitiske ordfører, som ikke besidder nogen politisk magt.
Siden debatten om fixerum blev rejst i Folketinget, har den nuværende regering gennemført
et lovforslag, der i Balfelts øjne er meget mere radikalt; udleveringen af lægeordineret
heroin. 136 I den kontekst blev fixerummet muligvis offer for et strategisk spil fra regeringen,
som ikke ville give indrømmelser til oppositionen, der havde sat sig på positionen for
fixerum. Det er naturligvis kun spekulationer.
5.4 Det politiske subjekt
Når stofbrugernes forhold bliver reduceret til et privat frem for et offentligt anliggende,
bliver de samtidig betragtet som noget eksternt, der bringer konflikt ind i et ellers harmonisk
offentligt rum. Når problemstillinger på denne måde karakteriseres som eksterne, afviser
man ifølge Rosalyn Deutsche, at der skulle være nogle mere grundlæggende årsager
immanent i samfundet og det politiske system til, at et fuldstændig homogent offentligt rum
ikke realiseres. 137 Ved at betragte eksempelvis stofbrugerne som et socialt problem og ikke et
politisk, opretholdes forestillingen om, at en hegemonisk offentlighed er et opnåeligt ideal
inden for den dominerende orden.
Jacques Rancière lægger vægt på det problematiske i distinktionen mellem det sociale og det
politiske. Han mener, at det er en karakteristisk og grundlæggende mekanisme i konsensus-
demokratiet, at det, der burde betragtes som et politisk subjekt; ”folket”, bliver reduceret til
en sociologisk kategori; ”befolkningen”:
135 Kester (2004), p. 101
136 Bilag, p. 98
137 Deutsche (1996), p. 278
62
Le succès proclamé de la démocratie s'accompagne alors d'une