Læs her - Kenneth A. Balfelt

PARFYME HAVNELABORATORIET
Le bon gouvernement démocratique est celui qui est capable de
maîtriser un mal qui s'appelle tout simplement vie démocratique. 73
Det parlamentariske demokrati, vi har i den vestlige verden i dag, er ifølge Rancière primært
legitimeret som det positive alternativ, der markerer afslutningen på et totalitært regime. 74
Rancière taler naturligvis ikke imod demokratiets opgør med totalitære regimer, men han
fremhæver, at denne legitimering ikke er tilstrækkelig, men derimod risikerer at bliver brugt
som en art sovepude, der afholder reelt radikalt demokrati fra at udfolde sig. Demokratiske
regeringer har tilmed mulighed for at tilbagekalde borgernes forfatningsbeskyttede
rettigheder med henblik på at forsvare demokratiet over for de, der vil bruge dets frihed til at
modarbejde det. 75 Det ses ikke mindst i dag med lovgivning om terrorpakker og
administrative udvisninger, og det ses navnligt i byrummet eksempelvis med oprettelse af
visitations-zoner. Eksklusionen af bestemte befolkningsgrupper eller stemmer i demokratiet
bliver retfærdiggjort gennem en affærdigelse af de pågældende ytringer som uvedkommende
larm og uforståelig støj, og på den måde opretholdes konsensusdemokratiet, et begreb der
ifølge Rancière egentlig er en selvmodsigelse.
I konsensusdemokratiet er der opnået enighed mellem forskellige sociale grupper om, at hver
især får deres passende andel i samfundet både i basale fordelingspolitiske spørgsmål, og i
forhold til rettigheder og synlighed i offentligheden. Udgangspunktet for konsensus-
demokratiet er altså ”naturlige” definitioner af sociale befolkningsgrupper, og af hvad der
retmæssigt, objektivt tilfalder dem hver især. Men konsensus er ikke ensbetydende med
inklusion, tværtimod sidestiller Rancière konsensus med eksklusion, for det indebærer den
forudindtagede overbevisning om, at alle er inkluderede, og det vil nødvendigvis aldrig
kunne være tilfældet.
Når Parfyme proklamerer, at alle kan bruge havnen, er der derfor grund til at antage, at de i
bedste fald har en naiv forestilling om demokratiske processer, der ikke lader sig gøre at
realisere, og i værste fald medvirker til yderligere eksklusioner i det offentlige rum. Deres
umiddelbare formodning om at alle kan inkluderes adskiller sig dog væsentligt fra
Realdanias velkalkulerede påstand om det samme.
I tilfældet med Bryghusgrunden tjener den byrumsanalyse, Realdania fik foretaget, netop til
at give indtryk af, at alle er inkluderede i overvejelserne forud for udviklingen af planer på
grunden. Der er taget hensyn til velafgrænsede brugergrupper i byen, som man forventer
gennem den rette organisering konfliktløst kan benytte byrummet side om side.
73 Rancière (2005), p. 13
74 Rancière (1995), p. 135
75 Rancière (2010), p. 52
36