Del 1 - Servicestyrelsen

skadestuen blev ikke medtaget) fundet en incidensrate på 436 børn pr. 100.000 i 1979 og 244 pr.
100.000 i 1993 (Engberg and Teasdale, 1998).
Udover de ovennævnte første studier af incidensraten af kranietraumer hos børn, er der de seneste
10 år internationalt publiceret adskillige studier. Søgning i PubMed, PsychInfo og Embase af
undersøgelser angående incidensen af traumatisk hjerneskade hos børn og unge i hele verden
indenfor de seneste 10 år giver et overraskende stort antal undersøgelser. Det er derfor valgt at
begrænse litteraturgennemgangen til nordamerikanske og europæiske undersøgelser, idet andre
lande vurderes for forskellige til at være sammenlignelige med danske forhold.
Fra 2005 foreligger en stor opgørelse over incidensen af traumatisk hjerneskade blandt børn i USA
(Langlois et al., 2005). Opgørelsen baserer sig på indhentede data i årene 1995-2001 og medtager
både overlevende og døde børn samt børn indbragt såvel på skadestuer som til egentlig
hospitalsindlæggelse. Aldersgruppen er 0-14 år. Samlet er der tale om 475.000 børn i alderen 0-14
med traumatisk hjerneskade. Artiklen anfører en incidens på 798,8/100.000. Dette tal er så højt i
forhold til øvrige undersøgelser, at det kan være svært at forstå, at de er sande. Det fremgår ikke
klart i opgørelsen, om registreringssystemet er i stand til at undgå dobbeltregistreringer, således at
samme barn kun registreres en gang, selvom det overføres fra den ene afdeling til den anden, og
selvom det f.eks. ses 4 gange i ambulatoriet. Problemer med dobbeltregistrering kunne være noget
af baggrunden for det meget høje tal.
Den seneste opgørelse fra marts 2006 over incidensrate over traumatiske kranietraumer foretaget på
amerikanske forhold (12 stater) i 2002 viser en incidensrate for aldersgruppen 0-14 år på 103,2 pr.
100.000 (Morb Mortal Wkly Rep., 2006). Der er den begrænsning i denne opgørelse, at det kun
drejer sig om hospitalsindlagte børn – de lette traumatiske hjerneskader må antages i et formentligt
stort omfang ikke at være taget med, idet skadestuebesøg ikke er medtaget i beregningerne.
En anden nyere nordamerikansk undersøgelse fra 2005 har derimod set på incidensen af lette
traumatiske hjerneskader indbragt på skadestuerne i USA i perioden 1998-2000 (Bazarian et al.,
2005). Her skelnes ikke klart mellem børn og voksne, men den gennemsnitlige incidens af lette
traumatiske kranietraumer er fundet til at være 503,1/100.000 – dog anføres en særdeles høj
incidensrate for børn < 5 år (1.115/100.000). Såvel den gennemsnitlige incidensrate som incidensen
for børn < 5 år er højere end tidligere rapporteret. Forfatterne anfører, at dobbeltregistrering er et
sandsynligt problem i deres opgørelse.
Vigtigheden af at fokusere på de lette kranietraumer understøttes af et studie fra USA foretaget af
Thurmann og Guerrerro (Thurmann and Guerrero, 1999). De har set på hospitalsindlæggelse i
forbindelse med traumatisk hjerneskade. De finder, at der fra 1980 – 1995 er sket en 51 % ’s
nedgang fra 199 til 98 indlægggelser pr. 100.000 indbyggere pr. år. For de lette kranietraumers
vedkommende skete den største nedgang (fra 130 til 51 hospitalsindlæggelser (61 %) pr. 100.000
pr. år). Nedgangen var størst for de 5-14 årige (66 %). Forfatterne konkluderer, at ændringer i
hospitalspraksis kan være en afgørende faktor i den nedadgående rate for hospitalsindlæggelser i
forbindelse med kranietraumer. Denne praksis ser i stigende grad ud til selektivt at ekskludere børn
med lette kranietraumer fra hospitalsindlæggelse og overlader derved behandlingen/den videre
vurdering til systemet udenfor hospitalet. Kay og Teasdale (Kay and Teasdale, 2001) kan bekræfte
denne tendens. De finder i deres studie, at kun 20 %, der kommer til skadestuen med kranietraumer
går videre til indlæggelse, og 80 % af disse er udskrevet inden 48 timer.
11