Del 1 - Servicestyrelsen
Del 1 - Servicestyrelsen
Del 1 - Servicestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Såvel Achenbach (Achenbach, 1993) som Bilenberg (Bilenberg, 1999) gør opmærksom på, at<br />
skalaerne ikke kan bruges til at stille diagnoser, men derimod skal betragtes som et mål for<br />
belastning på nogle specifikke adfærdsmæssige områder.<br />
I dette studie med fokus på adfærdsmæssige vanskeligheder før og/eller efter et kranietraume hos<br />
børn er det fundet relevant udover totalscores også at fokusere på delskalaerne: Internalisering,<br />
eksternalisering og opmærksomhedsproblemer.<br />
Total-skalaen refererer til børnenes/de unges samlede grad af adfærdsmæssige problemer.<br />
Internaliseringsskalaen vurderer symptomer i relation til adfærd som tilbagetrækning og ængstelig<br />
adfærd. Da der i den refererede litteratur om adfærdsmmæssige følger efter kranietraumer hos børn<br />
er beskrevet tendens til social tilbagetrækning, er det fundet relevant at fokusere på denne delskala.<br />
Eksternaliseringsskalaen refererer til symptomer på aggressiv og overaktiv adfærd. Da<br />
udadreagerende adfærd ifølge litteraturen om følger efter kranietraumer også kan være et symptom<br />
på ændring af adfærd efter traumatisk tilskadekomst, er der også valgt at fokusere på denne.<br />
ADHD-problem skalaen er udviklet og valideret i de danske udgaver af Bilenberg og viser grad af<br />
impulsivitet, hyperaktivitet og problemer med regulering af opmærksomhed (Bilenberg et al.,<br />
2006). Da forskellige aspekter af opmærksomhedsproblemer i litteraturen er beskrevet som hyppige<br />
følgevirkninger efter et kranietraumer hos børn, må det betegnes som særdeles relevant at fokusere<br />
på denne delskala.<br />
De øvrige delskalaer er fravvalgte, idet de fokuserer på mere specifikke børnepsykiatriske tilstande<br />
så som eksempelvis tvangsadfærd og depression.<br />
4.2.2 Vurdering af neuropsykologisk status.<br />
4.2.2.1 Procedure.<br />
Alle børn udsat for et kranietraume har fået foretaget en neuropsykologisk undersøgelse 1 år efter<br />
tilskadekomsten. Forældrene er blevet indkaldt til hospitalet sammen med deres barn. Barnet har<br />
gennemgået en ca. 3 timer lang undersøgelse; imens har forældrene udfyldt 5-15 (FTF) – Nordisk<br />
skema til belysning af barnets aktuelle almene neuropsykologiske tilstand 1 år efter kranietraumet.<br />
Alle forældre er efterfølgende blevet tilbudt en samtale om undersøgelsesresultaterne, hvilket alle<br />
har taget imod.<br />
Med henblik på vurdering af neuropsykologisk status 1 år efter den traumatiske tilskadekomst er<br />
der foretaget aldersafhængige standardiserede tests til vurdering af såvel det generelle intellektuelle<br />
niveau som specifikke neuropsykologiske domæner. De anvendte tests er på den ene side valgt ud<br />
fra, at de er gennemprøvede og anvendte i talrige internationale undersøgelser med sammenligning<br />
for øje. På den anden side er nogle af de specifikke neuropsykologiske tests valgt med fokus på<br />
bedst opnåelige normer i forhold til at være valide for netop danske børn.<br />
Da den 1-årige observationsperiode af deltagerne i nærværende undersøgelse var godt halvvejs,<br />
blev normmaterialet til et nyt nordisk spørgeskema færdigt. Det drejer sig om 5-15 (FTF) – Nordisk<br />
skema til vurdering af børns udvikling og adfærd (Trillingsgaard, 2005). Dette skema belyser i<br />
højere grad end CBCL-spørgeskemasystemet børnenes/den unges aktuelle almene<br />
54