Del 1 - Servicestyrelsen

1983;Beers, 1992) anførte, at lette kranietraumer hos børn kunne medføre neuropsykologiske
forstyrrelser, der kunne virke forstyrrende ind i et barns udvikling. Satz og kolleger (Satz et al.,
1997) påpegede i deres review, at mange af de studier, som de tidlige reviews baserede sig på,
havde metodologiske fejl, der i betydelig grad begrænsede generaliserbarheden (f.eks. inkluderede
nogle studier såvel lette som middelsvære kranietraumer, nogle studier inddrog endog voksne).
Således har Satz og kolleger baseret deres review på 40 artikler publiceret i perioden 1970-1995,
der har kunnet imødekomme mindst 4 af følgende 6 kriterier: 1) inklusion af en passende
kontrolgruppe, 2) longitudinalt design med vurdering efter kranietraumer, 3) klar definition af et let
kranietraume med eksklusion af sværere kranietraumer, 4) kontrol for præmorbide faktorer, 5)
inklusion af mindst 20 børn med lette kranietraumer og 6) anvendelse af standardiserede
målemetoder. Satz og kolleger konkluderede i deres review, at lette kranietraumer hos børn kunne
medføre en let, men forbigående ændring i den neuropsykologiske funktion (opmærksomhed og
hukommelse). Satz og kolleger pointerede, at de studier, der fandt disse lette, men forbigående
kognitive ændringer, havde inkluderet børn med lette kranietraumer fra den svære ende af spektret.
De noterede sig også, at i takt med at sværhedsgraden blev øget, blev der rapporteret større variation
i fundene, hvilket giver anledning til at antage, at der indenfor spektret af lette kranietraumer er en
grænse, og når denne overskrides, kunne dette give anledning til bekymring for neuropsykologiske
følgevirkninger.
Siden publikationen af dette systematiske review fra Satz og kolleger, har de senere publicerede
studier indenfor området i stort omfang inkorporeret de foreslåede forskningsmæssige kriterier. I et
stort britisk kohorte studie har Bijur og kolleger (Bijur and Haslum, 1995;Bijur et al., 1996)
beskæftiget sig med sammenhængen mellem lette kranietraumer og neuropsykologisk outcome. De
har vurderet den kumulative effekt af multiple lette kranietraumers betydning for neuropsykologisk
outcome. Studiet inkluderede 1586 børn med 1 let kranietraume, 278 børn med 2 lette
kranietraumer og 51 børn med 3 eller flere lette kranietraumer i perioden fra fødslen og frem til 10årsalderen.
Kontrolgruppen bestod af børn uden kranietraumer, men matchede gruppen af børn med
lette kranietraumer i forhold til det totale antal hændelser af tilskadekomst. Resultaterne viste, at
antallet af kranietraumer og traumer mod andre dele af kroppen var associeret med dårligere
målinger vedrørende neuropsykologisk funktion. Når der blev justeret for psykosociale faktorer, var
sammenhængen mellem antal hændelser og neuropsykologisk outcome imidlertid ikke signifikant.
Ponsford og kolleger (Ponsford et al., 1997) har foretaget et prospektivt longitudinalt studie af børn
med lette kranietraumer, hvor der blev anvendt kontrolgruppe, der matchede undersøgelsesgruppen
med hensyn til alder. Resultaterne udviste ingen forskelle de to grupper imellem, hverken indenfor
det generelle intellektuelle niveau eller indenfor mere specifikke neuropsykologiske domæner som
opmærksomhed/tempo eller hukommelse/indlæring. Ved kvalitative analyser blev der dog
identificeret et mindre antal børn i gruppen med lette kranietraumer, der udviste visse
neuropsykologiske forstyrrelser. Yderligere udforskning i dette viste imidlertid, at ethvert af disse
børn var karakteriseret ved præmorbide indlæringsproblemer. Dette er et skoleeksempel på
betydningen af at isolere mulige skadesrelaterede faktorer fra præmorbide forhold i vurderingen af
betydningen af lette kranietraumer hos børn og unge.
Anderson og kolleger (Anderson et al., 2001a) har også udført et prospektivt longitudinalt studie
med henblik på at vurdere betydningen af lette kranietraumer hos børn. 17 småbørn i alderen 3 – 7
år blev vurderet på standardiserede målinger på såvel det adfærdsmæssige som det
neuropsykologiske område ved tilskadekomsten, 6 og 30 måneder senere. Børn blev ekskluderet fra
undersøgelsen, hvis de i deres forhistorie havde haft et kranietraume eller påvisning af neurologisk,
psykiatrisk eller udviklingsmæssig forstyrrelse. Der blev anvendt en kontrolgruppe bestående af 35
41