Del 1 - Servicestyrelsen

følgevirkninger efter disse, om de anbefalede diagnostiske kriterier blev anvendt konsistent i såvel
klinisk praksis som i opfølgningsstudier.
2.2 Outcome.
I den engelsksprogede litteratur anvendes begrebet ”outcome”. Dette begreb refererer til resultatet
eller udfaldet af en given aktivitet eller hændelse – vi har desværre ikke på dansk et tilsvarende
dækkende kort begreb. I dette studie skal begrebet forstås som udfaldet af barnets tilstand efter et
kranietraume – er der følgevirkninger og i givet fald hvilke?
I dette studie er der valgt at fokusere på eventuelle adfærdsmæssige og neuropsykologiske
følgevirkninger efter et kranietraume hos børn og unge. Det vil sige, om barnet/den unge ændrer sig
adfærdsmæssigt og kognitivt på grund af et kranietraume.
I litteraturen er det gennemgående, at outcome efter kranietraumer hos børn og unge er influeret af
mange faktorer. Størstedelen af den tilgængelige forskning anslår, at lette kranietraumer hos børn
og unge oftest ikke er associeret med vedvarende følgevirkninger, der kan skyldes erhvervet
hjernemæssig dysfunktion. Derimod er svære kranietraumer generelt beskrevet til at resultere i
senfølger i særdeleshed i form af vanskeligheder med nyindlæring og interpersonelle
tilpasningsproblemer (problemer med at begå sig socialt sammen med andre mennesker).
På tværs af hele spektret af sværhedsgrad fokuseres i litteraturen desuden på prædiktorer for
outcome i form af præmorbide faktorer som præmorbide indlæringsproblemer, præmorbide
adfærdsmæssige vanskeligheder og familiens funktion før tilskadekomsten. Ligeledes er der fokus
på prædiktorer som alder på tilskadekomsttidspunktet samt familiens coping-strategier og
tilpasningsdygtighed efter barnets tilskadekomst.
Det er endvidere gennemgående, at de fleste studier til vurdering af outcome efter kranietraumer
hos børn og unge beskæftiger sig med middelsvære og svære kranietraumer, selvom de lette
kranietraumer udgør langt den overvejende del af kranietraumerne.
Således har Kraus og kolleger rapporteret, at 85 % af alle kranietraumer hos børn og unge er
klassificeret som lette (Kraus and et al, 1984). Et studie fra 2001, der beskæftiger sig med
forekomsten af forskellige grader af kranietraumer hos såvel børn som voksne i England, bekræfter
denne tendens. Opgørelsen viser, at 90 % af alle kranietraumerne kan karakteriseres som minimale
eller lette (Kay and Teasdale, 2001).
2.2.1 Adfærdsmæssig Outcome.
Litteraturen om adfærdsmæssig outcome hos børn og unge efter et kranietraume er kendetegnet ved
at være særdeles uensartet, hvilket gør studierne svært sammenlignelige. Nogle studier inddrager
præmorbide faktorer i vurderingen af adfærdsmæssige problemer efter kranietraumer hos børn og
unge, mange studier gør det ikke. De studier, der inddrager præmorbide forhold hos børnene/de
unge, gør det på forskellig måde. I langt de fleste af disse studier udspørges forældrene
retrospektivt, om børnene før tilskadekomsten har haft indlærings- eller adfærdsmæssige problemer.
I andre studier anvendes standardiserede spørgeskemaer, hvor forældre og evt. lærere bliver bedt
om at score barnet, som barnet var det sidste halve år forud for tilskadekomsten, således at der kan
23