Del 1 - Servicestyrelsen

Fra Danmark foreligger imidlertid en opgørelse fra 1997 foretaget via søgning i
Landspatientregistret, hvor formålet har været at estimere incidensen af ervervet hjerneskade blandt
0-14-årige (Engberg and Teasdale, 1997a;Engberg and Teasdale, 1997b;Engberg and Teasdale,
1998). Der er kun tale om hospitalsindlagte børn i perioden 1979 - 1993, idet
skadestueregistreringer først er tilgængelige fra Landspatientregistret fra 1995. Opgørelsen omfatter
diagnoserne: Hjernerystelse, kraniebrud, strukturel traumatisk hjerneskade, apopleksi (SAH),
godartet svulst og kulilteforgiftning. Opgørelsen påviste et gennemsnitsantal pr. år i Danmark i
perioden 1979-93 på 3.051 nytilkomne overlevende børn i alderen 0-14 år med nyopstået
hjerneskade eller forbigående hjernepåvirkning. I samme periode var i alt 701 børn med samme
diagnoser døde på hospital – svarende til et gennemsnitsantal pr. år i perioden 1979-1993 på 47
børn. For Århus Amt er anført et gennemsnits antal pr. år i perioden 1979-1993 på 217 overlevende
børn i alderen 0-14 år. I opgørelsen har forfatterne ikke fundet det formålstjentligt at udregne den
gennemsnitlige incidens pr. 100.000 børn for perioden 1979-1993, idet ikke blot børnepopulationen,
men i endnu højere grad det årlige antal børn indlagt med hjernerystelse eller andre traumatiske
hjerneskader, i den omtale periode var stærkt dalende. Således anfører forfatterne et fald i
incidensen for børn udsat for kranietraume (inklusiv de fatale kranietraumer) på 436 børn pr.
100.000 i 1979 til 244 pr. 100.000 i 1993 (Engberg and Teasdale, 1998).
2.1.1.1 Incidens af ikke-traumatisk hjerneskade.
Som det vil fremgå nedenfor, udgør de traumatiske hjerneskader den absolut hyppigste diagnose
hos børn og unge med erhvervede hjerneskader i dette studie. Da det primære fokus i dette studie er
de traumatiske hjerneskader, vil der blot kortfattet blive gjort rede for incidens og rapporterede
følgevirkninger i forhold til ikke-traumatiske hjerneskader.
2.1.1.1.1 CNS-infektioner
Den årlige incidensrate af virale CNS-infektioner er rapporteret til i perioden 1984-1990 at være 3,3
pr. 1.000 i aldersgruppen 0 -16 år i Japan (Ishikawa et al., 1993). Denne type hjerneinfektion regnes
for kun meget sjældent at forårsage vedvarende senfølger. Imidlertid har Jakobs og kolleger (Jakobs
et al., 2004) for nylig påvist en høj frekvens af alvorlige adfærdsmæssige og emotionelle
vanskeligheder hos børn, der tidligt i barnealderen (under 5 år) har haft en encephalomyelitis
forårsaget af en viral infektion
Incidensraten af bakteriel meningitis varierer betydeligt, og variationen er stærkt afhængig af
årstiden og geografi (Hanna and Wild, 1991). I dette studie foretaget af Hanna og Wild i Australien
baseret på data i perioden 1984 – 1988 blev der fundet en incidensrate hos børn af aboriginers på
262 episoder pr. 100.000 i alderen under 5 år , hvor til sammenligning incidensraten hos børn af
resten af Australiens befolkning var 37 episoder pr. 100.000 børn ligeldes ligeldes under 5 år.
Anderson og kolleger (Anderson et al., 1997a) har set på vedvarende følgevirkninger af bakteriel
meningitis i den australske befolkning. I deres studie rapporteres, at ud af de overlevende er 16,4 %
karakteriseret ved alvorlige vedvarende følgevirkninger.
2.1.1.1.2 Karsygdomme i hjernen
I forhold til intracerebrale og subarachnoidale blødninger med såvel dødelig som ikke-dødelig
udgang rapporterer et amerikansk studie baseret på data fra perioden 1988-1989 en incidensrate til
at være 1,5/100.000 for alderen 0-14 år. For infarkter i hjernen i samme aldersgruppe er
incidensraten vurderet til at være 1,2/100.000 (Broderick et al., 1993).
9