26.07.2013 Views

Del 1 - Servicestyrelsen

Del 1 - Servicestyrelsen

Del 1 - Servicestyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

indlæringsproblemer og kommer fra en mere dysfungerende familiemæssig baggrund end

baggrundsbefolkningen.

Selvom også dette studie kan siges at være behæftet med datidens metodologiske problemer

(mangel på pålidelige vurderinger af sværhedsgrad, grove målinger i form af IQ), har studiet

alligevel bidraget væsentligt til at sætte fokus på ikke mindst betydningen af præmorbide forhold

hos såvel barnet som familien.

Måske har disse tidlige studier væsentligst bidraget til, at det blev slået fast, at kranietraumer hos

børn og unge kan medføre funktionsnedsættelser.

2.2.2.1.2 IQ-studier.

Med henblik på at vurdere neuropsykologisk outcome anvender de fleste studier IQ som udtryk for

barnets generelle intellektuelle formåen (Chadwick et al., 1981b;Jaffe et al., 1995;Anderson and

Moore, 1995;Ponsford et al., 1997;Anderson et al., 1999). Resultaterne på dette område er ret

utvetydige. Lette kranietraumer er associeret med få, om overhovedet nogle, generelle intellektuelle

følgevirkninger såvel akut som senere i forløbet. Der pågår en fortsat debat, om dette er et udtryk

for en reel mangel på funktionsnedsættelse, eller om IQ-målinger ikke er egnede til at opfange de

mere subtile neuropsykologiske forstyrrelser, lette kranietraumer evt. kan forårsage. Derimod er

sænkede IQ-scores efter moderate og svære kranietraumer hyppigt rapporterede. Anderson og

kolleger fandt i deres studie en sammenhæng mellem jo sværere skade jo lavere IQ(Anderson et al.,

1999). I flere studier er der endvidere påvist en lavere score på de ikke-sproglige færdigheder

(performance IQ-score på Wechsler Intelligence Scale for Children, third edition (WISC- III) end

på de sproglige færdigheder (verbal IQ på WISC-III). Således fandt Chadwick og kolleger

(Chadwick et al., 1981b) allerede i 1981, at gruppen af børn med kranietraumer fremviste

vedvarende vanskeligheder på WISC Performance IQ Scale, hvorimod børnenes deficit på WISC

Verbal IQ Scale var af mere forbigående karakter. Denne dissociation er beskrevet til at være et

udtryk for, at de to skalaer stiller forskellige krav til det undersøgte barn (Yeates et al., 2000). Når

verbal IQ ser ud til at være upåvirket efter et kranietraume hos et barn tilskrives det, at denne skala i

højere grad måler ”krystaliserede færdigheder”, så som general viden og ordforråd, og at disse

færdigheder således må siges at være relativt upåvirkede af et kranietraume. Performance IQ er

derimod beskrevet til at måle mere ”flydende færdigheder”, så som problemløsning, omtanke,

reaktionstid og motorisk koordination. Når denne IQ er selektivt sænket efter et kranietraume,

tolkes det som et udtryk for, at disse ”flydende færdigheder” er mere sårbare i forbindelse med et

kranietraume.

Den nyere forskning på området angiver imidlertid (Anderson et al., 2001b), at IQ-scores ikke i

tilstrækkelig grad er i stand til at beskrive neuropsykologisk status efter et kranietraume. Selv i

tilfælde med svære kranietraumer kan børn i det akutte stadie være i stand til at fungere indenfor

normalområdet på disse tests på trods af væsentlige neuropsykologiske forstyrrelser, formentlig på

grund af børnenes tilegnede lager af færdigheder før skaden. I disse tilfælde ses, at IQ-scores falder

over tid i takt med, at barnet efter den traumatiske tilskadekomst ikke udvikler sig adekvat.

Derimod ser det ud til, at der er mere specifikke neuropsykologiske funktioner, der er specielt

sårbare overfor et kranietraume umiddelbart efter tilskadekomsten – opmærksomhed, mentalt

tempo, indlæring og hukommelse. Konsekvensen af sådanne specifikke forstyrrelser afspejler sig

imidlertid først efter en vis tid hos børnene i deres IQ-scores (Anderson and Pentland, 1998).

35

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!