Del 1 - Servicestyrelsen

indlæringsproblemer og kommer fra en mere dysfungerende familiemæssig baggrund end
baggrundsbefolkningen.
Selvom også dette studie kan siges at være behæftet med datidens metodologiske problemer
(mangel på pålidelige vurderinger af sværhedsgrad, grove målinger i form af IQ), har studiet
alligevel bidraget væsentligt til at sætte fokus på ikke mindst betydningen af præmorbide forhold
hos såvel barnet som familien.
Måske har disse tidlige studier væsentligst bidraget til, at det blev slået fast, at kranietraumer hos
børn og unge kan medføre funktionsnedsættelser.
2.2.2.1.2 IQ-studier.
Med henblik på at vurdere neuropsykologisk outcome anvender de fleste studier IQ som udtryk for
barnets generelle intellektuelle formåen (Chadwick et al., 1981b;Jaffe et al., 1995;Anderson and
Moore, 1995;Ponsford et al., 1997;Anderson et al., 1999). Resultaterne på dette område er ret
utvetydige. Lette kranietraumer er associeret med få, om overhovedet nogle, generelle intellektuelle
følgevirkninger såvel akut som senere i forløbet. Der pågår en fortsat debat, om dette er et udtryk
for en reel mangel på funktionsnedsættelse, eller om IQ-målinger ikke er egnede til at opfange de
mere subtile neuropsykologiske forstyrrelser, lette kranietraumer evt. kan forårsage. Derimod er
sænkede IQ-scores efter moderate og svære kranietraumer hyppigt rapporterede. Anderson og
kolleger fandt i deres studie en sammenhæng mellem jo sværere skade jo lavere IQ(Anderson et al.,
1999). I flere studier er der endvidere påvist en lavere score på de ikke-sproglige færdigheder
(performance IQ-score på Wechsler Intelligence Scale for Children, third edition (WISC- III) end
på de sproglige færdigheder (verbal IQ på WISC-III). Således fandt Chadwick og kolleger
(Chadwick et al., 1981b) allerede i 1981, at gruppen af børn med kranietraumer fremviste
vedvarende vanskeligheder på WISC Performance IQ Scale, hvorimod børnenes deficit på WISC
Verbal IQ Scale var af mere forbigående karakter. Denne dissociation er beskrevet til at være et
udtryk for, at de to skalaer stiller forskellige krav til det undersøgte barn (Yeates et al., 2000). Når
verbal IQ ser ud til at være upåvirket efter et kranietraume hos et barn tilskrives det, at denne skala i
højere grad måler ”krystaliserede færdigheder”, så som general viden og ordforråd, og at disse
færdigheder således må siges at være relativt upåvirkede af et kranietraume. Performance IQ er
derimod beskrevet til at måle mere ”flydende færdigheder”, så som problemløsning, omtanke,
reaktionstid og motorisk koordination. Når denne IQ er selektivt sænket efter et kranietraume,
tolkes det som et udtryk for, at disse ”flydende færdigheder” er mere sårbare i forbindelse med et
kranietraume.
Den nyere forskning på området angiver imidlertid (Anderson et al., 2001b), at IQ-scores ikke i
tilstrækkelig grad er i stand til at beskrive neuropsykologisk status efter et kranietraume. Selv i
tilfælde med svære kranietraumer kan børn i det akutte stadie være i stand til at fungere indenfor
normalområdet på disse tests på trods af væsentlige neuropsykologiske forstyrrelser, formentlig på
grund af børnenes tilegnede lager af færdigheder før skaden. I disse tilfælde ses, at IQ-scores falder
over tid i takt med, at barnet efter den traumatiske tilskadekomst ikke udvikler sig adekvat.
Derimod ser det ud til, at der er mere specifikke neuropsykologiske funktioner, der er specielt
sårbare overfor et kranietraume umiddelbart efter tilskadekomsten – opmærksomhed, mentalt
tempo, indlæring og hukommelse. Konsekvensen af sådanne specifikke forstyrrelser afspejler sig
imidlertid først efter en vis tid hos børnene i deres IQ-scores (Anderson and Pentland, 1998).
35