Del 1 - Servicestyrelsen

2 kontaktpersoner på hver afdeling (læge og sygeplejerske). Disse har haft det overordnede ansvar
med at opspore og registrere de børn og unge, der er blevet indlagt under de nævnte diagnoser.
Registreringen af de neurologiske parametre ved indlæggelsen er sket på hospitalet ved hjælp af
fortrykte registreringsark.
For børn med lette kranietraumer (commotio cerebri) har der været foretaget et særlig grundigt
forarbejde i forbindelse med inklusionskriterier (se ovennævnte afsnit om inklusion af børn og unge
med commotio cerebri).
Ligeledes har der været etableret et kontrolsystem bestående af sekretær på hver enkelt afdeling, der
ugentligt har trukket lister med de relevante diagnoser, således at alle relevante børn og unge, der
ikke er blevet opsporet på afdelingen, efter udskrivelsen alligevel er blevet inkluderet via kontakt til
forældrene.
4.2 Metoder til vurdering af outcome.
I den 1-årige periode fra 1. april 2003 – 31. marts 2004 opfyldte 227 børn og unge kriterierne for at
have erhvervet sig en hjerneskade eller en forbigående hjernepåvirkning. 193 af denne gruppe var
børn og unge med diagnosen kranietraume. Da denne gruppe således var langt den største gruppe og
sammenlignelig på grund af samme diagnose, blev det besluttet at fokusere på denne
diagnosegruppe med henblik på vurdering af eventuelle adfærdsmæssige og neuropsykologiske
følgevirkninger efter tilskadekomsten. Ud af de 193 børn og unge med kranietraume valgte 152
forældre at lade deres barn deltage i den 1-årige opfølgende undersøgelse.
Med afsæt i og anbefalinger fra den tilgængelige litteratur om disse emner er der på den ene side
fokuseret på at anvende metoder, der kan danne baggrund for sammenligning med internationale
resultater. På den anden side har det også været vigtigt at fokusere på tilgængeligt normmateriale
for netop danske børn og unge i udvælgelsen af specifikke metoder til vurdering af eventuelle
følgevirkninger efter et kranietraume hos børn og unge.
4.2.1 Vurdering af adfærdsmæssig outcome.
I forhold til at belyse de eventuelle adfærdsmæssige følgevirkninger er valget faldet på anvendelsen
af spørgeskema-systemet, Child Behavior Checklist (CBCL), som er udarbejdet og afprøvet af
Achenbach og Edelbrock (Achenbach and Edelbrock, 1983). CBCL-spørgeskemasystemet er
konstrueret til at vurdere adfærdsmæssige vanskeligheder hos børn og unge. Spørgeskemasystemet
er valgt til brug i dette studie ud fra, at det er hyppigt anvendt i den internationale forskning, således
at resultaterne i dette studie også har mulighed for at kunne sammenlignes med den internationale
litteratur. Spørgeskemaerne er standardiserede og har demonstreret tilfredsstillende reliabilitet og
validitet (Bérube and Achenbach, 2003a). CBCL-materialeter er oversat til dansk og standardiseret
på danske børn og unge (Bilenberg, 1999).
51