Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

en ikke negligerbar risiko ved at indtage den, fordi risikoen ville blive
opvejet af den forbedrede ernæringstilstand. Dette ville derimod ikke
være tilfældet i lande uden ernæringsproblemer, hvor risikoen ville
være et afgørende argument for at forhindre brugen af planten. Man
kan mene, at denne asymmetri i forhold til godkendelsen af genmodificerede
afgrøder taler imod den nyttebaserede opfattelse. Alternativt
kan man hævde, at den nyttebaserede opfattelse når frem til de
pragmatisk set rigtige konklusioner i en situation, der på grund af de
markante forskelle i velstand landene imellem er langt fra at være ideel.
I al almindelighed kan man måske sige, at nyttebaserede teorier
udmærker sig ved både at være virkelighedsorienterede og rettede
mod at se tingene i en helhed. Derimod har teorierne ikke blik for, at
nogle værdier måske hverken er forenelige med eller kan reduceres til
nyttebetragtninger. For eksempel er det ikke en ualmindelig opfattelse,
at naturen har en værdi, der er uafhængig af den glæde, vi har ved
at færdes i den og betragte den (jævnfør afsnittet om økocentrisme).
Den kommunitaristiske opfattelse
Ifølge den kommunitaristiske opfattelse bør staten vurdere forskningen
i og anvendelsen af nye teknologier med udgangspunkt i de
grundlæggende værdier og opfattelser, der er indlejret i den givne kultur
og er med til at etablere en samfundsmæssig sammenhængskraft
og samhørighed. Sådanne værdier og opfattelser vil typisk være en del
af den historiske tradition, og de vil manifestere sig i og udgøre en
begrundelse for en lang række af de centrale praksiser, der er udviklet
i det givne samfund.
Den kommunitaristiske opfattelse rummer næppe et lige så enkelt bud
på, hvordan nytteovervejelser kan indgå i vurderingen af genmodificerede
organismer, som den liberale eller den nyttebaserede opfattelse
gør. Dette hænger dels sammen med, at man ikke i nogen entydig forstand
kan udnævne bestemte værdier og opfattelser til at være de
grundlæggende værdier i en given kultur. Men det hænger også sammen
med, at enhver realistisk kommunitarisme må vedkende sig, at en
given kultur rummer en mangfoldighed af forholdsvis grundlæggende
værdier, som ikke nødvendigvis har samme implikationer i en given
situation. Den statslige regulering af forskningen i og anvendelsen af
genmodificerede organismer må i praksis derfor altid have karakter af
en afvejning af de værdier, der vurderes at være centrale. I dansk sam-
NYTTE, ETIK OG TRO I FORBINDELSE MED UDSÆTNING AF GENMODIFICEREDE PLANTER | 103