Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

ficeret fremstillet består analysen af to trin. 127 I første trin kortlægger
man de konsekvenser, det vil have at gennemføre et givent tiltag, hvilket
– jævnfør fremstillingen af forsigtighedsprincippet – for eksempel
kunne være at iværksætte særlige sikkerhedsforanstaltninger. Efterfølgende
skal den samlede værdi heraf beregnes, hvilket i princippet
sker ved at afdække de involverede aktørers betalingsvillighed i forhold
til de konsekvenser, tiltaget har. Hvis prisen for at iværksætte tiltaget
er mindre end aktørernes betalingsvillighed i forhold til de forventede
konsekvenser af tiltaget, anses det for at være berettiget at
iværksætte det. Der er således tale om en analyse, der hviler på et utilitaristisk
grundlag, hvilket vil sige, at den rigtige handling eller det
rigtige tiltag er det, der maksimerer den samlede mængde af nytte
eller livskvalitet.
Værdien af tiltagets konsekvenser beregnes ved hjælp af flere forskellige
metoder. I nogle tilfælde kan man direkte spørge kommende forbrugere,
hvad de vil betale for de markedsførbare goder, der er en
konsekvens af tiltaget. Det kunne for eksempel være, hvad man vil
betale (ekstra) for, at en given genmodificeret fødevare er blevet grundigt
testet i forhold til risikoen for menneskelig sundhed. I andre
tilfælde er man imidlertid nødt til at bruge mere indirekte metoder til
at fastsætte værdien. Dette gælder ikke mindst i forhold til tiltagets
indvirkning på miljøet, eftersom der her er tale om et gode, der kun
sjældent kan markedsføres. Her undersøger man for eksempel, hvor
stor forskel der er på huspriserne, når huse er placeret i et varieret
naturområde i forhold til et ikke-varieret område, eller hvor meget
man er villig til at betale for en adgangsbillet til et naturskønt område
mv. Denne type af værdifastsættelser er dog forbundet med store
metodologiske problemer. Blandt andet er det et problem at fastlægge
værdien af fremtidige goder. Inden for økonomisk teori diskonterer
man normalt værdien af fremtidige goder, samt prisen for fremtidige
skader, hvorved værdien kommer til at afhænge af den valgte diskonteringsrate.
Denne fastlægges imidlertid ofte ret tilfældigt. 128 Dette
gør det problematisk at lave costbenefitanalyser for teknologier som
genetisk modificering af planter, hvor anvendelsen kan have langsigtede
konsekvenser.
127 Den følgende fremstilling baserer sig på Institut for Miljøvurdering, 2004, Miljøokonomiske
analysemetoder med fokus på costbenefitanalysen
128 Se f.eks. Møller, 2002, Costbenefitanalyse på miljø- og naturområdet
NYTTE, ETIK OG TRO I FORBINDELSE MED UDSÆTNING AF GENMODIFICEREDE PLANTER | 93