Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

skellige implikationer i forhold til diskussionen om genmodificerede
planter. På baggrund af ønsket om naturbeskyttelse er det oplagt at
afvise enhver form for genmodificering af planter med den begrundelse,
at det udgør en krænkelse af skaberværket. Omvendt vil det ud
fra naturbeherskelsestanken som udgangspunkt være acceptabelt at
foretage genetiske modifikationer, hvis det vel at mærke kommer
mennesket og skaberværket til gode. En afvejning af disse modsætninger,
ud fra tankegangen om at vi er forvaltere af naturen, må føre
til, at genmodificering kun kan accepteres, hvis det kan ske uden at
ødelægge eller forringe skaberværket. Og det er selve problemets kerne,
at dette er vanskeligt at vurdere og forudse.
Islam
Den islamiske naturopfattelse rummer nogle af de samme elementer
som de gammeltestamentlige overleveringer. På den ene side fremgår
det af Koranen, at mennesket har en særstilling i forhold til den øvrige
natur. Mennesket er en slags vicekonge og udgør til en vis grad
omdrejningspunktet for hele skabelsen, idet et af naturens væsentligste
formål er at være en ressource for mennesket. En fortolker af Koranen
beskriver det således:
”Naturen eksisterer for at mennesket kan udnytte den til sine egne
formål, mens formålet med mennesket selv intet andet er end at tjene
Gud, at være Ham taknemmelig, og at tilbede Ham alene. Naturens
nytte, anvendelighed og udnyttelsespotentiale omtales i flere vers”. 110
På denne måde rummer Koranen altså et antropocentrisk element,
som også fremgår af skabelsesberetningen i 1. Mosebog.
På den anden side har Islam også nogle elementer, der kan føre til en
biocentrisk opfattelse af naturen, hvor mennesket ikke blot skal tage
hensyn til sig selv, men også til andre levende væsener. Også Islam
anser naturen for at have krav på respekt, ikke fordi naturen i sig selv er
hellig, men fordi naturen ved at være skabt af Allah afspejler noget af
Hans guddommelighed. Af samme grund bør mennesket ikke behandle
naturen efter forgodtbefindende. Mennesket er forvalter, som bør
behandle naturen med den respekt og nænsomhed, som den har krav
110 Passagen stammer fra Fazlur Raman og er her citeret efter Callicott, 1994, Earth’s
Insights, rådets oversættelse.
82 | RELIGIØSE OPFATTELSER