Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

Nyttevurderinger
Som beskrevet ovenfor er det nu stort set udelukkende udfaldet af den
videnskabelige risikovurdering, der er afgørende for, om en genetisk
modificeret plante må udsættes eller markedsføres. Det forekommer
dog nærliggende, at risikoen blot er et blandt flere elementer, som bør
indgå i en samlet vurdering af, om det er rimeligt at udsætte eller markedsføre
en given genmodificeret plante. Især virker det oplagt, at nytte
bør indgå i vurderingen.
I de undersøgelser, der er lavet af danskernes og europæernes indstilling
til anvendelsen af genmodificerede organismer generelt, spiller
de genmodificerede organismers nytteeffekt en væsentlig rolle. 88
Undersøgelser tyder således på, at der ikke er så megen skepsis over
for anvendelsen af genteknologi, når det gælder områder som medicin
eller drejer sig om at mindske hungersnød. Men hvis det blot drejer
sig om at gøre tomater lidt mere holdbare eller den i forvejen
meget effektive produktion af fødevarer endnu mere effektiv, så
accepteres genteknologi ikke i befolkningen. Denne forskel kan delvist
forklares ved, at den førstnævnte anvendelse anses for at være
mere nyttig end den anden.
Men skepsis i forhold til at anvende genmodificerede organismer
inden for fødevareområdet hænger også sammen med andre forhold.
Mange borgere mener blandt andet, at det primært er store multinationale
firmaer, der høster fordelene ved at anvende genmodificerede
88 Se f.eks. Lassen et al., 2003, Mere end risiko – om danskernes holdning til genteknologien.
For en kortfattet oversigt, se også Special Eurobarometer, 2005, Social
values, Science and Technology, samt Eurobarometer 64.3, 2006, Europeans and
Biotechnology in 2005: Patterns and Trends
NYTTE, ETIK OG TRO I FORBINDELSE MED UDSÆTNING AF GENMODIFICEREDE PLANTER | 55