Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

lem den menneskelige orden og naturen, gennem rituelle aktiviteter
og gennem anvendelsen af meditative teknikker som fremmer en oplevelse
af ens beslægtethed med væren”. 115
Chapple er opmærksom på, at rituelle aktiviteter som for eksempel
yoga kan opfattes som aktiviteter, der primært er af introspektiv
karakter, og derfor ikke har etiske implikationer i forhold til naturen.
Men Chapple anfører, at vejen til spirituel frigørelse (moksa) nødvendiggør
gensidighed og udveksling mellem det materielle og det spirituelle
og anfører eksempler på, at den hinduistiske tradition i praksis
har omsat denne erkendelse i miljøbevarende aktiviteter. Det kan
således diskuteres, hvor fremtrædende de verdensfornægtende elementer
i hinduismen er i praksis, men da hinduismen rummer så
mange forskellige forgreninger og praksisformer, er det vanskeligt at
udtale sig om på det generelle plan.
Under alle omstændigheder kan man imidlertid diskutere, om den
hinduistiske tradition rummer ressourcer, der kan anvendes til at
begrunde en miljøetik med et økologisk ansigt, hvor også helheder
som arter og økosystemer i sig selv er genstand for etiske overvejelser.
Nogle mener, at dette ikke er tilfældet, fordi den hinduistiske naturopfattelse
i sidste ende blot udtrykker en adresseløs (mystisk eller
romantisk) filosofi om at ”respektere det levende” eller at ”respektere
naturen”. 116 Den konkrete genstand for respekten bliver dermed ret
tilfældig, det kan for eksempel lige så godt være et område i skoven,
der anses for at være helligt, som et dyr, der opnår status af at være ”en
lille Gud” osv. Hvis dette er korrekt, kan hinduismen således ikke i
kraft af sin naturopfattelse give grundlag for en stillingtagen til mere
konkrete miljøetiske spørgsmål, for eksempel angående den etiske
berettigelse af genmodificerede planter.
Buddhisme
Eftersom buddhismen har udviklet sig fra hinduismen er det næppe
så mærkeligt, at de to religioner rummer nogle af de samme ressourcer
hvad angår udviklingen af en miljøetik. Tydeligst er dette måske i
115 Chapple, 2001, Hinduism and Deep Ecology, s. 74, rådets oversættelse.
116 Se for eksempel J. Baird Callicott: Earth’s Insights, University of California Press,
1994, p. 49-53
NYTTE, ETIK OG TRO I FORBINDELSE MED UDSÆTNING AF GENMODIFICEREDE PLANTER | 85