Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

menhæng ville man således kunne pege på flere forskellige værdier,
der nødvendigvis måtte indgå i afvejningen. Én værdi ville være bevarelsen
af en uspoleret natur; en anden at tilfredsstille fundamentale
menneskelige behov; en tredje at holde individer ansvarlige for deres
egne frie valg; en fjerde at acceptere og understøtte menneskers evne
og trang til at leve og vælge efter egne værdier mv.
Hvorledes en sådan afvejning falder ud, er det vanskeligt at udtale sig
om, men et forsigtigt bud er, at afvejningen ville være meget afhængig
af, hvilken konkret anvendelse af genmodificerede planter, der var
tale om. For eksempel kunne man forestille sig, at statsmagten primært
kunne sanktionere to former for anvendelse, nemlig en anvendelse
rettet mod at tilfredsstille fundamentale menneskelige behov og
en anvendelse rettet mod at genoprette eller forhindre en ødelæggelse
af miljøet. I andre sammenhænge ville kommunitarismen muligvis
tale imod anvendelsen af genmodificerede organismer ud fra den
betragtning, at de værdier, man kunne understøtte gennem denne
anvendelse, ikke er tilstrækkeligt stærke til at udkonkurrere den
respekt for naturens integritet, som er indbygget i vores tradition og
kultur. Som det fremgår, er det således ikke givet, at nytteovervejelser
ville indgå i den kommunitaristiske tankegang i nogen direkte forstand.
Men i indirekte forstand ville der naturligvis være tale om at
vurdere, hvilke tiltag der var mest nyttige i forhold til at fremme de
værdier, der udgør en fundamental bestanddel af vores kultur. Ud fra
en kommunitaristisk opfattelse kan man i øvrigt meget vel stille krav
om såvel minimal risiko som dokumenteret nytte – begge dele vurderet
ud fra samfundets basale værdier.
Det skal kort bemærkes, at den kommunitaristiske opfattelse blandt
andet kan begrundes med, at statsmagten ganske enkelt ikke er i
stand til at lovgive uden at tage udgangspunkt i værdier. Hvis dette er
tilfældet, forekommer det imidlertid mest velbegrundet at lovgive
med udgangspunkt i de værdier, der må anses for at være en central
bestanddel af kulturen, i det mindste hvis værdierne ikke kan afskrives
som malplacerede eller direkte fejlagtige allerede i udgangspunktet.
Endvidere bør det være statsmagtens opgave at sikre en vis sammenhængskraft
i samfundet, hvilket netop kan ske ved at understøtte
de værdier, der er indlejret i kulturen og dermed udgør et fællespunkt
eller et fælles anliggende.
104 | MODELLER FOR SAMMENHÆNGEN MELLEM GENMODIFICEREDE PLANTER, NYTTE...