Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

Økocentrisme
I debatten om genmodificerede planter har mange henvist til en
naturopfattelse, som hævdes enten at retfærdiggøre eller problematisere
fremstillingen og anvendelsen af planterne. I dette og det følgende
kapitel vil nogle af disse naturopfattelser blive beskrevet. I dette
kapitel beskrives den økocentriske opfattelse og efterfølgende beskrives
forskellige religioners syn på naturen.
Den økocentriske tankegang har spillet en væsentlig rolle både i
debatten om genetisk modificerede planter og i miljødebatten mere
generelt. Ifølge økocentrismen har helheder som arter og økosystemer
selvstændig etisk status. Dette indebærer, at man skal søge at
værne om disse helheder, ikke kun af hensyn til enkelte mennesker
eller dyr, men fordi helhederne har selvstændig værdi. Hvis anvendelsen
af genetisk modificerede organismer udgør en trussel mod disse
helheders fortsatte eksistens, er der altså i udgangspunktet god grund
til at være skeptisk.
Store dele af den almene etik er enten antropocentrisk eller biocentrisk,
det vil sige, at det enten er hensynet til mennesker eller mere
generelt hensynet til enkelte levende individer, der tillægges afgørende
betydning i etisk sammenhæng. At der alene eksisterer etiske hensyn
til mennesker og dyr forsøges ofte begrundet med, at det kun er de
enkelte mennesker eller dyr, der har mentale oplevelser og altså kan
føle for eksempel glæde eller smerte. Hvordan man behandler de
enkelte individer er derfor ikke ligegyldigt, for det påvirker deres
velfærd eller livskvalitet. Det er også blevet hævdet, at andre typer af
individer som træer og planter kan have krav på at blive taget hensyn
til. Opfattelsen har blandt andet været, at der er en naturlig måde for
en plante at udvikle sig på, som må respekteres.
NYTTE, ETIK OG TRO I FORBINDELSE MED UDSÆTNING AF GENMODIFICEREDE PLANTER | 73