Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

princippet være ligeså problematisk at anvende planter, der er udviklet
ved hjælp af traditionelle forædlingsmetoder så som mutationsforædling.
Også her ændrer man på eksisterende arter, også disse
planter kan have utilsigtede negative konsekvenser – og konsekvenserne
kan som i forbindelse med genmodificering være irreversible.
Rådet finder, at man ikke på forhånd kan udelukke, at anvendelsen af
genmodificerede planter kan bidrage til en mere bæredygtig og effektiv
landbrugspraksis og til en rigere natur.
Nytte og udsætning af genmodificerede planter
Det Etiske Råd har diskuteret, hvordan nyttevurderinger bør indgå i
vurderingen af genmodificerede planter til udsætning. Rådet har fundet
denne diskussion vanskelig, hvilket blandt andet hænger sammen
med, at der ikke er enighed om objektive standarder for, hvornår
noget er nyttigt eller ej. Bagved ethvert begreb om nytte ligger der altid
et mere eller mindre personligt værdisæt, som også må frem i lyset.
Derudover er der ofte usikkerhed om, hvilke effekter det i praksis vil
have at anvende en given genmodificeret plante. Dette skyldes ikke
blot, at det er svært at forudsige de direkte og indirekte risici og nytteeffekter,
som selve den genmodificerede plante og dyrkningen af den
teoretiske set afstedkommer. Det hænger også sammen med, at konsekvenserne
af den faktiske anvendelse afhænger af en række andre
samfundsmæssige og menneskelige forhold, som er svære at overskue.
For eksempel er det ikke oplagt, om muligheden for at købe genmodificerede
fedtfattige chips og pomfritter faktisk vil føre til, at færre
mennesker bliver overvægtige eller om folk blot vil spise flere chips –
når nu de er fedtfattige – eller supplere med en is. Og på samme vis er
det ikke givet, at genmodificerede kassavaplanter med et reduceret
cyanid indhold faktisk vil forbedre helbredstilstanden i tredjeverdenslandene.
Det kunne tænkes, at bønderne ikke har mulighed for at få
fat i frøene eller at logistik og oplysningsniveau ikke gør det muligt at
adskille de genmodificerede planter fra de ikke-genmodificerede.
Hertil kommer, at nyttehensyn blot er ét blandt flere hensyn, som skal
indgå i en samlet vurdering, og at afvejningen af de forskellige hensyn
ofte er vanskelig at foretage både af teoretiske og praktiske grunde.
Endelig kan vurderinger af nytte udspille sig på flere forskellige
niveauer. De kan være led i den enkelte persons stillingtagen til, om
han eller hun ønsker at gøre brug af en given genmodificeret plante.
110 | DET ETISKE RÅDS ANBEFALINGER OG KOMMENTARER