Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

More documents

Recommendations

Info

Endnu udgør markedet for kommerciel såsæd kun omkring 125 milliarder kr. om året (til sammenligning er det globale marked for sprøjtegift og ukrudtsbekæmpelse 206 milliarder kr. og medicinmarkedet 2,7 billioner kr.). Men trods overgangen til industri- og in<strong>format</strong>ionssamfund, udgør landbruget fortsat det globale basiserhverv; det er første led i menneskets fødekæde. Den igangværende økonomiske omkalfatring af ejerforholdene har derfor potentielt vidtrækkende konsekvenser for fødevaresikkerheden. Et firma som Monsanto kontrollerer i dag 41 % af hele verdens handel med majsfrø og 25 % af verdensmarkedet for sojabønner. I 2004 kunne Monsantos patenterede produkter findes på 88 % af hele det globale areal, som var dyrket med genetisk modificerede afgrøder. Monsanto opkøber konkurrenter, og denne monopollignende koncentration på markedet for frø og såsæd kan give anledning til bekymring. Disse nye økonomiske forhold i landbruget kan betyde, at verdens fødevareforsyning bliver afhængig af markedet herunder for eksempel afhængig af udsving på aktiekurser. Beslutninger, som tidligere blev truffet på hver enkelt gård, bliver nu truffet i de store selskabers bestyrelseslokaler – og her vil et overordnet hensyn være aktionærernes afkast. Desuden tyder en undersøgelse fra USA’s landbrugsministerium 53 på, at forskning og udvikling i landbruget bestemmes af biotek-industriernes voksende kontrol med erhvervet. Blandt de mere positivt stemte aktører fremhæves blandt andet følgende argumenter: At de risici, der er forbundet med udsætningen af genmodificerede planter ikke adskiller sig nævneværdigt fra de risici, der er forbundet med traditionelt forædlede afgrøder. Harlander peger i den sammenhæng på, at genmodificerede afgrøder ikke adskiller sig væsentligt fra traditionelt forædlede afgrøder, der for eksempel er fremavlet ved hjælp af mutationsforædling, da også disse har fået modificeret deres genetiske materiale blot uden brug af genteknologi. 54 Da man ved 53 United States Department on Agriculture (USDA), 2004, Have Seed Industry Changes Affected Research Effort? NYTTE, ETIK OG TRO I FORBINDELSE MED UDSÆTNING AF GENMODIFICEREDE PLANTER | 35
forædlingsmetoder som mutationsforædling fremkalder helt tilfældige mutationer, er forædlingsmetoden, ligesom det er tilfældet med ’traditionelt’ genmodificerede planter, også forbundet med risici. Således kan også konventionelt forædlede planter vise sig at have utilsigtede effekter, og ligesom det er tilfældet med de genmodificerede arter, kan man også risikere, at disse afgrøder spreder sig og dermed igangsætter en irreversibel udvikling. I forlængelse heraf fremhæves det ofte, at planter fremstillet ved hjælp af genteknologi på mange måder faktisk er mere sikre end planter fremstillet ved hjælp af mutationsforædling, fordi man har mere kontrol over, hvilke genetiske ændringer planten gennemgår. Conner et al. peger endvidere på, at de egenskaber, der er tilført de transgene planter ved hjælp af genteknologi, i vid udstrækning ligner dem, man i mange år har fremkaldt ved hjælp af traditionelle forædlingsmetoder, hvorfor påvirkningen af eksempelvis miljøet også må være sammenfaldende. 55 Risiciene kan imidlertid i vid udstrækning reduceres ved grundige risikovurderinger, men det er væsentligt at være sig bevidst, at enhver udvikling er forbundet med en risiko. I den forbindelse fremhæver blandt andre Harlander, at traditionelt forædlede afgrøder modsat genmodificerede, slet ikke er underlagt et risikovurderingskrav, hvorfor de genmodificerede afgrøder på denne måde kan betragtes som mere sikre. 56 At udsætning af genetisk modificerede planter allerede har gavnet samfundet og i fremtiden vil kunne bidrage med endnu flere nyttige effekter. Phipps & Park peger således på, at markedsføringen af genmodificerede planter allerede har haft flere samfundsnyttige effekter. For eksempel indikerer undersøgelser, at introduktionen af herbicidtolerante og insektresistente soja, raps, bomuld og majs reducerede pesticidforbruget på verdensplan med 22,3 millioner kg i 2000 57 , mens Brookes & Barfoots undersøgelser indikerer, at introduktionen af genmodificerede afgrøder har haft en særdeles positiv indvirken på landbrugets indkomst, svarende til at de landbrug, der dyrker genmo- 54 Harlander, 2002, The evolution of Modern Agriculture and Its Future with Biotechnology 55 Conner, et al. 2003, The release of genetically modified crops into the environment 56 Harlander, 2002, The evolution of Modern Agriculture and Its Future with Biotechnology 57 Phipps & Park, 2002, Environmental Benefits of Genetically Modified Crops: Global and European Perspectives on Their Ability to Reduce Pesticide Use 36 | GENMODIFICEREDE PLANTER - VIDEN OG PERSPEKTIVER
Page 1 and 2: Nytte, etik og tro i forbindelse me
Page 3 and 4: Nytte, etik og tro i forbindelse me
Page 5 and 6: Nyttevurderinger / 55 Om begrebet n
Page 8 and 9: Forord Debatten om genmodificerede
Page 10 and 11: Indledning I efteråret 2005 modtog
Page 12: se med godkendelsen af at udsætte
Page 15 and 16: at produkter fra Monsantos genmodif
Page 17 and 18: vedtagelsen af EU’s forordning om
Page 20 and 21: Genmodificerede planter - viden og
Page 22 and 23: Tabel 1: Global udbredelse af genmo
Page 24 and 25: fører til en bedre mulddannelse, h
Page 26 and 27: neladende udgør en del af plantens
Page 28 and 29: Selv om man udfører risikovurderin
Page 30 and 31: ning, og om risikovurderingerne i t
Page 32 and 33: At udsætning af genmodificerede pl
Page 36 and 37: dificerede afgrøder, har haft en m
Page 40 and 41: Lovgivning knyttet til reguleringen
Page 42 and 43: gen. Myndighederne udfører imidler
Page 44 and 45: Også præamblens 9. betragtning i
Page 46 and 47: kun retningsgivende og altså ikke
Page 48 and 49: I rapporten ’Bærekraft, samfunns
Page 50 and 51: tiden imidlertid op til industrien
Page 54 and 55: Nyttevurderinger Som beskrevet oven
Page 56 and 57: Ligeledes anføres det i forlængel
Page 58 and 59: støtte udviklingslandene, sikre et
Page 60 and 61: personlig kontrol, så betyder det
Page 62 and 63: ”Jeg vil anvende det kriterium, a
Page 64: efterleve uafhængigt af, om det me
Page 67 and 68: så man kan stifte bekendtskab med
Page 69: hvilket betyder, at de er interesse
Page 73 and 74: En væsentlig begrundelse for også
Page 75: ‘ens nærmeste’ skabes højere
Page 79 and 80: naturligvis også spørgsmål om ge
Page 81 and 82: skellige implikationer i forhold ti
Page 83 and 84: Den devaluerende holdning til natur
Page 85 and 86:
eskrivelserne af meditationen, hvor
Page 88 and 89:
Beslutningsteori Som det fremgår a
Page 90 and 91:
staltninger man vil indføre ”for
Page 92 and 93:
ficeret fremstillet består analyse
Page 96 and 97:
Modeller for sammenhængen mellem g
Page 98 and 99:
skade menneskelige interesser. I si
Page 100 and 101:
er for eksempel udgangspunktet for
Page 102 and 103:
en ikke negligerbar risiko ved at i
Page 106 and 107:
Det Etiske Råds anbefalinger og ko
Page 108 and 109:
æredygtig udvikling”. Det afhæn
Page 110 and 111:
De kan være del af en samfundsmæs
Page 112 and 113:
arter eller skabe helt nye arter. F
Page 114 and 115:
Medlemmerne mener endvidere, at man
Page 116:
debatten om genmodificerede planter
Page 119 and 120:
Birch, A. E., Geoghegan, I. E., Gri
Page 121 and 122:
Ellestrand, N.C, Prentice, H.C. & H
Page 123 and 124:
Haaning, A., (2001). … Der lød m
Page 125 and 126:
Norton, B., (1995). A Broader Look
Page 128:
Medlemmer af Det Etiske Råd, septe
show all

Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?